Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
1295. Stilstand til Hegnesgavl.
vil stes, intet Forliig mellem ham og Danekongen i Stand forend
forst i det fslgende Aar, ja der forefaldt maastee endog Fjendtligheder
mellem dem i Tiden mellem Stilstanden og dette Forliig. Hvorledes det
qik til at de norske Fyrster sluttede Separat-Stilstand, vides ikke; dog
synes det at vcere steet med Hertug Valdemars Samtykke, og uden at
ajore Brud paa den gode Forstaaelse mellem dem. Det er ikke umuligt,
at han nu troede sig sterk nok til at hjelpe sig selv, og desuden maatte vel
de norske Fyrster under alle Omstændigheder drage hjem, siden Ledings
tiden nu var udloden. Det var formodentlig strax for deres Afrejse, at
Kong Erik, som det fortcelles, flog den unge Junker Erik af Langeland
til bidder, hvis det ikke allerede var steet fsr Sammenkomsten i Midel
fart, thi vist er det, at det stede i dette Aar, og det synes dog’vanske
ligt at kunne have steet medens den danske Konge, Junker Eriks Frcende
og Leensherre, var tilstede, thi dette vilde have vceret en Fornærmelse
mod denne Strax efter Forliget lod Danekongen Brev udgaa til
Lcesning ved alle Landsthing, at alt det Gods, der tilkom de norske
Fyrster fom deres Modrenearv, skulde oplades dem, og at ligeledes de
Fredlose skulde faa deres Wttegods tilbagegivet. Den norske Flaade
styrede vel som sædvanligt til Tunsberg, og aftakkedes der, idet Hertugen
drog til Oslo, og Kongen til Bergen. Sandsynligviis overvintrede han
der, da han, som vi nedenfor ville see, udstedte et Brev derfra den 29de
Marts. Erkebiskop lorund, der ogsaa var med paa Toget, som vi have
seet, overvintrede i Nidaros 2).
Skjont Stilstanden til Hegnesgavl ikke af nogen af Parterne blev
samvittighedsfuldt overholdt, saa var den dog en Velsignelse for begge
Riger, da den for flere Aar afbrod det aabenbare Krigsforhold mel
lem dem/ og atter gjenoprettede den fredelige Handelsforbindelse; thi
vi ville nedenfor erfare, hvorledes den, da Udlobstiden var kommen,
fornyedes paa senere Moder, saa at dette Tog i 1295 var det sidste
forlige« ved 1295: „Kongen berammede et Mede, hvorved Grik, Norges
Konge, de Sammensvornes Modtager, var tilstede; hvor der sikredes de Fred
lyse Amnesti og deres Bern fik Tilladelse til at vende tilbage til Riget, samt
erhvervede deres tabte Godfer tilbage, dog saaledes, at Kongens Faders Mor
dere aldrig maatte komme for hans Bjne". De isl. Annaler henfore Forliget
til 1296; men dette kan deels forklares derved, at de udtrykkelig ncrvne Her
tug Valdemar, der ikke forligede sig forend i Febr. 1296,. deels ogsaa deraf, at
Efterretningen om Forliget i 1295 ej kan vcere kommen til Island for 1296,
samtidigt med den om Valdemars Forlig i Junker Eriks Giftermaal
omtales heller ikke forend i 1296.
’) Dette siges i Manifestet.
’) Af Laurentius Saga Cap. 10 sees, at Erkebissopven var i Throndhjem Spn
dagen l.wt»re, d. e. 4de Marts, altsaa maa han have overvintret der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
