Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Grik Magnussen.
egentlige Krigstog, Kong Grik foretog til Danmark, og saavel han, som
den danske Konge, t/a denne Tid af kunde bestjeftige sig med andre An
liggender. Med Hertug Valdemar kom det, som sagt, M til noget
Forlig, forend i Begyndelsen af 1296; ja der er endog Grund til at
formode, at der seenhsstes 1295 endnu forefaldt Fiendtligheder imellem
dem, da der etsteds tales om, at Kongen jagede Hertug Valdemars Hcer
paa Flugten ved Grsnsund Dette maa nu staa ved sit Verd; mu
ligviis kan det vcere denne Sejr paa den ene Side, i Forbindelse med
den Omstcrndighed, at det i December 1295 var lykkets Erkebiskop Jens
at undkomme fra sit Fcengsel, som stemte begge Parter til Fred. Denne
kom i Stand i Vordingborg, den 3die Februar 1296, hvilket Forliig man
’) Dette Slag omtales kun paa et eneste Sted, nemlig i det Chronicon, der
ender 1317, Bc>-, «er. v»». li. S. 175. Thi at Huitfeldt omtaler det S.
306, fan ikke betragtes som noget uafhængigt Vidnesbyrd, da han fees netop at
have benyttet hilnt Chronicon. Beretningen om Slaget i Grsnsund forekom
mer her ogsaa under tildeels mistænkelige Omstændigheder. Chronicon’et,
der ellers udmerker sig ved rigtige Aarstal, siger, tildeels rigtigt, under
1295, „at Kongen, der skulde fere Krig med Hertug Valdemar, siatlagde
Stceder og Klostre haardeligen, at der da paa den norske Konges fjerde
Tog til Danmark blev sluttet Stilstand mellem begge Kongerne, Hertug Val
demar og de Fredlese, at Grit, Hertug Valdemars Broder, blev staaet til
Ridder af den norfie Konge og egtede hans Modersyster Sophia, og at Erke
biskop Jens undkom Natten efter St. Lucice-Dag" m. m. Derefter siges
der for 1296, „at Kong Erik af Danmark egtede den svenske Kongedatter In
geborg", og endelig for 129?: „Kongen belejrede sin Broder Christopher i Ka
lundborg. Hertug Valdemar kom med Norges Konge mod Kong Erik, men
der blev sluttet Stilstand ved Hegnesgavl (der siges, vel at merke, ikke med
Hertugen). Kongen drev Valdemars Hcer paa Flugten ved Grsnsund, og
Hertugen afstod Oerne hiinsides Midelfart". Hvad Striden mellem Kongen
og hans Broder Christopher angaar, da har det sin Rigtighed: den forefaldt
i 1297, og ved Kalundborg. Men hvad der fortcelles om Hertug Valdemars
og den norske Konges Tog mod Kong Grik, og Stilstanden ved Hegnesgavl
m. m., herer, som man tydeligt kan see af det foregaaende, til 1295. Da
nu de samme Begivenheder allerede ere omtalte ved 1295, men kortere og med
andre Ord, kan man ikke forklare Gjentagelsen anderledes, end at det sidste
har i det oprindelige Haandstrift, som Afskriveren i 131? benyttede, vceret til
føjet i Margen, for at fuldstcendiggjere det andet, saaledes at det skulde lceses
under 1295 sammen med dette, men at Afskriveren ved en let tcenkelig Fejl
tagelse af Henviistiingen har henftrt det til 1297. Af denne Mening maa
ogsaa Huitfeldt have vceret, siden han omtaler Slaget ved Grensund under 1295.
Men i dette Tillceg omtales tydeligt nok Slaget ved Grensund, som om det
havde fundet Sted efter Forliget til Hegnesgavl, i Mellemtiden fra dette indtil
Hertugen afstod Oerne sstenfor Midelfart, det vil sige indtil Forliget til Vor
dingborg 3dle Februar 1296. Usandsynligt er det ikke, at et saadant Slag
virkelig har fundet Sted, og Notitsen derom har, fraregnet det urigtige Aars
tal, Troværdighedens Prceg. Men dette er ogsaa alt, hvad man kan sige om
en saa enestaaende Beretning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
