Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
1296, Hertug Valdemar flutter Fred i Vordingborg.
kan betragte som en Fuldstcrndiggjsrelse af Overeenskomsten til Hegnes
gavl, dog med den Forstjel, at denne var eller i det mindste skulde vcere en
blivende endelig Fred, him derimod kun midlertidig ’). Ogsaa af den
herved udfærdigede Akt have vi tun et stjsdeslsst og neppe fuldstændigt
Uddrag Der bestemtes, heder det, forst og fremst, at alle de gjen
sidige Breve og Beviisligheder, som Kongen af Danmark paa den ene
Side, og Brsdrene Valdemar og Erik paa den anden havde givet hin
anden, skulde staa ved Magt; derncest, at om der fremdeles opkom Tratte
mellem dem, skulde Kongen underkaste sig sin Stissader Grev Gerhard
af Holstens Voldgift. Denne Artikel maa have medssrt, at Als med
Tilbehsr blev tilbagegivet; den fulgte og lige frem af, at de tidligere
Brevskaber bekræftedes, thi til disse hsrte Hertugens Forsikring af 31te
Marts 1286 (s. o. S. 125) hvorved han gav Slip paa Als, m. m.
Hertugen og hans Broder lovede, at om Kong Grik og Hertug Haakon
i Norge ikke ved det nye, i Overeenskomsten til Hegnesgavl aftalte, Msde
kunde blive forligte med Danekongen, skulde de svare til Rette efter
dansk Lov (det vil da vistnok sige, at de selv skulde ssge at overtale dem
dertil, thi ligefrem love det paa deres Vegne kunde de jo ikke); og vilde
ikke de norske Fyrster indgaa Forlig, eller svare til Nette, skulde Her
tugen og hans Broder ikke holde med dem, men med Kongen af Dan
mark. De svrige Artikler vedkomme ikke Forholdet til Norge, og for
bigaaes derfor her. Om Langeland navnes intet; men at Kongen er
kjendte Erik som Langelands Herre ved den Overeenskomst, som slutte
des efter den sidste Krig, altsaa enten allerede ved Hegnesgavl eller nu
i Vordingborg, fortcelles i flere Annaler, der behandle disse Begivenhe
der; og at det forst skede nu, kan man flutte deraf, at Grik paa selv
samme Dag, Forliget til Vordingborg sluttedes, 3die Februar, stadfe
stede Indbyggerne af Rudkjobing de Friheder m. m., som de havde haft
’) Dette kunde maasiee bidrage til at forklare, hvorfor Hertugen ikke ncevnes
i Stilstands-Akten, Mnt det dog maa antages at denne sluttedes med hans
Samtykke.
2) Huitfeldt, S. 307. Maaden, hvorpaa Forliget omtales og Akten meddeles,
er yderst forvirret, saa at man ikke godt kan see, hvad der virkelig stod
i Akten og hvad han selv tllftjer. Saaledes begynder Afsnittet: „Med
Hertug Valdemar af Sønderjylland blev det og forligt; han stod igjen
fra Als, Mrs og Femern, efter den Doms Lydelse, udi Kong Grik
Christophersens Tid udgangen var". Dette Forlig kunde synes at vaere
fieet paa Hegnesgavl, da det omtales umiddelbart efter at Stilstands-
Akten er meddeelt; men da Hertug Valdemar ej omtales i denne, maa
dog Meningen vcrre den, at Bemerkningen om Afstaaelsen af Als m, m. ved
kommer den strar efter nævnte Akt af 3die Febr. 4296. Desuden vilde der
efter et saadant Forliig allerede ved Hegnesgavl i det mindste ikke have vcrret
Anledning til noget Slag ved Grsnsund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
