- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
241

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241
1296. Frihedsbrev for Hamburgerne.
og indtage dem i vort Venstabssamfund fremfor alle engelske og tydske
Kjobma-nd". Han paalcrgger derfor alle sine Undersaatter under Trusel
om sin Vrede, overalt at modtage og behandle Bremerne som Kongens
og Rigets sårdeles Venner og Velyndere, at vise dem den stsrst mu
lige Velvilje, staa dem bi mod alle Fornærmelser og endelig ikke selv
vobe at tilfsje dem nogen Uret, Skade eller Ulempe. Hvad nu ellers
denne Toldnedsættelse for Bremerne angaar, da kunde dog de syv oster
soiste Stcrders Borgere rose sig as at nyde en endnu swrre, stjont rig
tignok kun midlertidigt, da der nemlig, som vi ovenfor have sech var
bevilget dem fuldkommen Afgiftsfrihed ved Sildefangsten i Norge, ind.
til alt hvad der stod tilbage af de 6000 Mkr. Ss’lv, som det ved den
kalmarske Dom var paalagt Norges Konge at betale, var udredet. Og
endnu i 1298 vare, de ikke fuldstamdigt betalte, som det kan sees af
en Opfordring, Kong Grik fra Bergen den 17de April 1298 lod
udgaa til Lubeckerne om at sende Befuldmægtigede til Tunsberg for at
modtage Resten, ligesom man erfarer, at der endnu mod Slutningen af
samme Aar stede mindre Udbetalinger ’).
Hvorledes de scrrstilte Erstatningsfporgsmaal bleve afgjorte, der
vare henviste til Afgjsrelse i Bergen og Tunsberg ved Midsommerstid
1295, vides ikke; sandsynligviis bleve de dog vel uden synderlig Van
skelighed paadsmte af vedkommende Lagmamd, og hvis Kongen, som det
ovenfor er antaget for sandsynligt endnu ikke havde forladt Norge den
24de Juni 1295, kunde han selv vare tilstede ved Forhandlingerne, i
det mindste i Tunsberg.
I alle de her og ovenfor omtalte Forhandlinger havde Hamburg
endnu ikke synderligt deeltaget. I den sidste Fejde havde Staden vmet
neutral, hverken, som de Mersoiste Stsder, fejdet med Norge, eller, som
Bremen, ligefrem taget dets, Parti. Kun Hertug Haakon havde, som
ovenfor viist, i sit Frihedsbrev for de tydste Ssstaeder af 29de August 1286
ogsaa ncrvnt Hamburg, og denne Stad havde for Resten, som man maa
antage, intet yngre Bestyttelsesbrev end Kong Magnus’s af 29de Juli
1264 3), hvori han, efter at have godkjendt den af tolv Hamburgere og
andre Tydstere aflagte Renselses-Ged med Hensyn til en Mistanke, der
hvilede paa Hamburgerne, at de skulde have drcrbt en Nordmand (hvilket
endog havde forvoldt en i lcrngere Tid varende Kulde mellem dem og
hans Fader Kong Haakon), nu erklcrrede alt glemt, og optog dem i
1) Lappenbergs Sartorius 11. S. 189, 738.
2) S. o. S. 221.
s) Lappenberg, Hamb. Urk. B. No. 678. Ogsaa i Lappenbergs Sartorius,
11. S. 91. .
Munch. Det n?rste F,M H!stol<e. iv. 2, ’ 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free