- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
243

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

243
1296. Frihedsbrev for Hamburgerne.
11. Alle Dommere og Hmbudsmcrnd skulde underststte Hamburgs
Borgere i deres Anliggender, som om de vare Landets egne Bsrn.
12. Blev nogen hamburgst Borger stevnet med Taksetning, skulde
han kunne frigjsre sig ved to vederheftige Moend, tydste eller norste.
13. Hvis nogen Hamburger var i sin Forretning eller Arbejde,
forend der ringedes med Klokkerne, skulde han kunne vedblive med Ar
bejdet, uden at det regnedes ham til Brsde; men dersom han arbejdede
uden fsr at vcere befijeftiget, skulde han bsde en Ore.’
14. Ethvert Skib, der kom fra Hamburg til Norge med Varer,
skulde give i Told et Pund Meel, af hvad Slags end Ladningen var.
Derved fik Besætningen Ret til at lade deres Skib med Ved saavel som
andre Varer. (Dette er tildeels en Gjentagelse as hvad der bestemmes i
Art. 7 og 8).
15. Hvis hamburgske Borgere lede Skibbrud i Norge, skulde de
frit og uhindret kunne beholde og bringe i Sikkerhed de Varer, som de
bjergede ved egen Anstrengelse. Hvis de havde maattet kalde Folk til
Hjelp, skulde de give dem en Godtgjsrelse af sex Orer norsk for hver
bjerget Loest.
Disse Friheder, i Forbindelse med dem, der tidligere vare givne,
udgjorde saaledes Grundlaget for de tydste Stceders og Borgeres egent
lige Handelsrettigheder i Norge. Heri var endnu intet overdrevent eller
utilbsrligt ; der var endog, som allerede paapeget, lagt an paa fuldstændig
Reciprocitet mellem Norge og Stcederne, og der var her kun Tale om
de tydste Handelsmccnd, der hvert Aar bessgte Norge og handlede i den
lovbestemte Tid om Sommeren. Forholdet vilde vel ogsaa i alt Vce
sentligt have vedblevet at voere det samme, hvis-de celdre Bestemmelser,
der forestreve, at Tydsterne kun skulde’ handle fra Korsmesse om Vaaren
til Korsmesse om Hosten, og ikke i Mgelen have noget Vinterscede,
vare blevne strengt overholdte ’). En saadan Bestemmelse eller Vedtægt
gjaldt virkelig allerede fra gammel Tid, og med stadigt Henhold dertil
var den fsr omtalte Artikel i Anordningen for Bergen af 1282 given.
Men itte desto mindre stede der, og havde der allerede lcenge steet, hyp
pige Undtagelser herfra, hvad vi da og i det Foregaaende oftere have
haft Anledning til at antyde. Der tales allerede om tydste Vintersiddere
l) Bestemmelsen findes dog, merkeligt nok, Me i Vyloven, men paaberaabes som ud
trykkelig Lov i Eindride Lagmands Dom af 1311 (co<s, 331, t«I ), lige
som ikke engang Tydsterne benegtede den, og desuden det paapegede Sted i An
ordn, af 1282 er formet derefter. Det maa saaledes formodentlig have staaet i
en nu tabt Forordning, celdre end Byloven af 1276, maasiee Bergens celdre
Vjarkoret, der nu ej haves.
16*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free