Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
1290—1300. De tydfie Vintersiddere.
givne Privilegier ogsaa til hine. Desuden lader det til, at Sutererne
virkelig havde faaet visse Friheder, maastee fordi Kongen og Hosset sn
stede at de skulde nedsatte sig i- Byen; thi det, heder i det mindste siden
efter, at Suterrrne stod under Kongens scrregne Beskyttelse ’). Det
synes desuden, som om flere andre, ligeledes for det meste tydske,
Haandverkrre, navnlig Skrcrderne, Guldsmedene og Bagerne, for at
nyde godt af Suterernes Friheder lode sig indskrive blandt dem, eller at
Navnet „Suterer" i det mindste ved en Tckebrug, der vanskeligt kan
forklares paa anden Maade, udstraktes til Udsvere af andre Haandverker
end Skomagerprofessionen ; dette forklarer den ojensynlige Talrighed,
hvormed de optråde. At Sutererne, stolende enten paa den kongelige
Beskyttelse, eller paa deres Landsmands Vcrlde, tildeels og paa deres
Uundværlighed, fordrede üblue Priser, seer man af den oftncrvnte Be
slutning af .1282, der indeholder en udforlig Tart for alt Skomager-Arbejde,
med disse forudskikkede Ord: „det tyktes Folk slemt at holde ud under de
Utilbsrligheder(u!i)F), som Sutererne nu tillade sig med Hensyn til Priserne
for Skomager-Arbejde i hsjere Grad end det nogensinde har vcrret Til
faldet under lignende Varepriser; og da Almuen klager meget herover,
bestemmes fslgende", o. s. v. Der synes endog at sigtes til et ncrr
mere, formelige« aftalt, Sammenhold mellem Kjsbmoendene og Sute
rerne, hvor det heder i den Retterbod, som Kong Erik udgav for Ber
gen den 9de Marts 1295, medens han gjorde sine Forberedelser til
Danmarkstoget : „vi forbyde fuldkommen baade inden- og udenlandske at
tage sig noget Sammenhold eller gjore noget Sammenlob eller
digte sig nogen Lov eller Vedtwgter, thi dette synes os Ingen at
kunne gjsre, uden Kongen med gode Mcends Raad; hvo som gjsr det,
vcrre Landraademand og have forbrudt alt hvad han ejer, og fare ut
lceg" 2). Det Overmod, Tydskerne i Bergen paa den Tid lagde for
Dagen, og som Kong Grik ved hiin Bestemmelse maastee ssgte at holde noget
i Tomme, havde upaatvivlelig faaet sin meste Ncrring ved det spendte For
hold, hvori Kong Grik nu befandt sig til den engelske Konge, og som gav dem
Udsigten til, ganske at sortrcenge de engelske Kjsbmcend af Markedet. Det var
») vip!. Aoi-v. I. 120.
Blandt dem, der under hine Forhandlinger ncevnes blandt „Tydsserne", var
ogsaa 3lli’n<l6»ri"<
s) Norges gi. L. 111. S. 25. Cremplet synes at have voeret smittende, eller
den Skik at have indsneget sig, at danne heel eller halv politiske Associationer,
thi Kongen forbyder ligeledes „Samdrikker eller Gilder" af Ledsagemoend <d.
e. Lodser), Guldsmede, Icernsmede, Gnglandsfarere, Svende (?), Arbejdsmcend,
Vryggermcrnd ; ja endog „Hjemmekvinder"; overhoved alle Samdrikker, und
tagen de sedvanlige Skylninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
