- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
253

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253
4295. Audun Huglelksfon i Frankrlge.
Giftermaal mellem Medlemmer af deres og sin egen Wtt. Allerede ved et
Brev af samme Dag, som det oden omtalte Fuldmagtsbrev udstededes, be
myndigede Kong John sine Gesandter til at aftale det Fornsdne om -et
Giftermaal mellem hans Son Edward og en Niece eller Frcrndkone as
den franske Konge. Og da vi nu ogsaa erfare, at Hr. Audun Hug
leiksson, ester sin Ankomst til Frankrige, afsiuttede en lignende Af
tale om et Giftermaal mellem Hertug Haakon og en anden med det
franske Kongehuus bestcrgtet Dame, ledes herved Formodningen naturligt
hen M, at det var den franske Konge, som fra forst af foreslog at
knytte begge Alliancer fastere ved Svogerstab. Imidlertid lader det til,
at Hertug Haakon ikke har vidst noget om denne Plan, som nu med
Hensyn til ham var i Gjcrre. Det er nemlig ovenfor omtalt, at Kon
gen og Hertugen neppe tilbragte Julen 1294—129 Z sammen i Bergen,
og at de vistnok itte kom sammen i 4295 fsrend sidst i Juni eller
forst i Juli Maaned, da de rimeligviis modtes i Tunsberg, for derfra
i Forening at gjore Krigstoget til Jylland. Men da Fuldmagten for
Hr. Audun er udstedt . den 24de Juni/ og uden at Hertugen ncrvnes
som Medudsteder, opstaar den storste Sandsynlighed for, at han er ble
ven afsendt, forinden Kongen endnu maede, Tunsberg; ja af den Om
stændighed, at der i Fuldmagten ikke navnes noget Udstedelses-Sted,
maa man enten slutte, at den i Hast er udfcrrdiget under Nejsen, eller
og, hvad der er endnu rimeligere, meddeelt Hr. Audun som Blanket til
Udfyldning, hvilket bestyrkes deraf, at den betegner Beskaffenheden af de
Puncter, Audun befuldmægtigedes til at vedtage, saa nsje, at detncrsten
seer ud som om den var affattet efter at disse Puncter allerede vare
vedtagne og bestemte ’). Meddelelsen af en saadan Fuldmagt in blanoo
horte vistnok ikke ganske til Sjeldenhederne i hiin Tid?), men vidnede
dog altid om stor Tillid til Vedkommende, og forholder det sig saaledes, som
vi her have antaget, er det altsaa et Veviis paa, hvor hojt betroet og
formaaende Audun var.
Man maatte ogsaa i Sandhed virre en hsjt betroet Mand og fole
sig i Besiddelse af en stor Magtfuldkommenhed, for at kunne vedtage
>) Der tales udtrykkeligt om at love „Subventioner og Subsidier af alle Slags,
almindelige og specielle, bestandige og midlertidige, mod hvem som helst, om
det saa var Kejsere og Konger, navnlig Kongen af England og hans Hjel
pere, saavel Kongen af Tydsiland, som andre"; om at „transigere, aftale, i
Kongens Navn at love hvad det siulde vcere, stille hvilken som helst Sikker
hed for Lpftets Overholdelse", mm.
’) En saadan Fremgangsmaade anvendtes f. Er. af Erkebiskop Isrund, da han
t 130? sendte Laurentius som Visitator til Island. Laurentlus forsynedes
da med tre Blanketter under Erkebisioppens Segl. Se Laurentlus Saga,
Cap. 18.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free