Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Erik Magnussen.
Norges egne Grandser. Sandsynligviis indtraf der heller ikke meget af
Vigtighed, og i det mindste har man Net til at fremsatte den gladelige
Formodning, at der herskede storre Ro og Orden og foregik farre
Voldshandlinger end i den foregaaende Tid. Det er for ovrigt ikke at
undres over, om der, efter de Storme, der havde raset under de kon
gelige Brsdres Mindreaarighed, og den langvarige Spending, hvori Gemyt
terne havde vcrret holdte, senere indtraadte en Tid, hvor de fleste kun strabte
efter Ro, og i hvilken Underhandlingerne med England, Skotland, Frankrige,
de tydfie Stader og Danmark, saavel som Udrustningerne mod dette Rige i
1293, 1294 og 1295 var nasten mere end man kunde overtage. Vel
kan man, ved den Mangel paa udsorlige Kilder, der desvarre hersker i
dette Tidsrum, ej med Bestemthed benegte at vigtige indre Tildragelser
nwligviis kunne have fundet Sted, uden at vare omtalte, men paa
den anden Side er det dog usandsynligt, at en Begivenhed, der greb
alvorligt ind i Statslivet, ej skulde have efterladt sig mindste Spor.
Naar man derfor seer, at de islandske Annaler, der dog pleje at om
tale de mere betydende Tildragelser i Norge, kun have lidet eller intet
at melde derfra, medens vi derimod af de Lovgivningsarbejder, der ere
os levnede fra denne Tid, see at Kongen og Hertugen have kunnet ofre
mere end almindelig Tid og Opmrrksomhed paa Ordningen af flere in
dre Forhold, og vi derhos af de temmelig udfsrlige Actstykker, der ere
os levnede om de kirkelige Stridigheder, maa slutte, at de ogsaa ivrigt
fulgte disse og tildeels indtraadte som Meglere mellem de stridende Par
ter, faa vi et temmelig bestemt Indtryk af, at det i det mindste i Aa
rene fra 1293 til 1298 var usadvanligt stille i Norge, og at alt hvad
der ej vedkom Kirken gik sin jevne rolige Gang. Den eneste Undtagelse,
der synes at have fundet Sted herfra, var nogle Stemplinger, hvori Ha
delands og Ringerikes Indbyggere i 1297 gjorde sig skyldige imod Her
tug Haakon, men om hvilke vi desvarre ikke vide stor Besteed. Alt hvad
der er kommet til vor Kundskab derom, indfiranker sig til, hvad Her
tugen selv ytrer i nogle indledende Ord til en stsrre, fornemmelig Land
boforholdene vedkommende Netterbod, som han i 1297 og 1298 lod ud
gaa fra Oslo til Indbyggerne af Hadeland, Ringerike og sandsynligviis
ogsaa Raumarike. Den er ikke udstedt under eet for Rauma- og Hada-
Fylker, eller endog for Hadafylke alene, men for Hadeland (ikke Thoten)
den 22de Juli 1297, og for Ringerike den 2den April 1298; Gxem
plaret for Raumarike er ej langer til Til Hadelands Indbyggere
’) Norges gl. Love 111. No. 7. Det vil her fees, at de Haandstrifier, man
hidtil har opdaget af Retterboden, ere meget daarllge, og at navnlig Aars
tallet er mangelagtigt angivet. Kun den forholdsviis bedste Afsirift, der in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
