- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
261

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

261
4290—1299. Uroligheder t Hadafylke.
rettes folgende Ord : „Vi vente at de Fleste ere vidende om den store
og üborlige Forbrydelse, hvori Hadelcrndingerne have gjort sig skyldige
ved Ulydigheds Sambaand imod os og vor Magt. I fortjente for den
Sags Skyld efter Landets Love og al Met at miste Liv og Gods, men
siden I kom til os, bedende ydmygeligen, som rimeligt var, om Naade
og Missund, og baade Gud og de bedste Mcrnd, der ere os ncrrmest,
vide at vi gjerne ville gjore, hvad der kan vcrre Almuen til Gavn og
Nytte, naar man kun ikke alt for meget nodsagede os til andet, saa gjor
vi herved vitterligt for alle og enhver, at vi for Guds Skyld og for vor
Faders og Moders Sjcrle, efter de bedste Mcrnds Bon, have eftergivet
eder vor Vrede, og gjort eder frie og ledige for denne Sag, dog dem
undtagne, der have virret Formcrnd og Ophavsmcrnd til denne Ulydig
hed, og saaledes, at hvert Aar herefter stal hver fuld Vonde udrede os fem
Ertoger, og hver Eenvirke tre Ertoger. Og end fremdeles have vi
vist eder den Naade, ssjsnt I ej ere saa verdige dertil som Naumerne,
der altid have viist os sin gode Vilje i Lydighed og Fojelighed med me
gen Huldstab, at vi give eder felgende Netterboder". Til Ningerikin
gerne siges deri „Saafom I ved Sira Nikolas, Prest paa Njaroar
hov, og anseede Bonder, der to Gange ere komne til os pga eders
Vegne, have erkjendt eders Vrsde og store Misgjerning, hvori I Have
gjort eder skyldige ved eders Ulydigheds-Sambaand paa Hvitathing- (?)
Volden, formedelst falske Mcrnds Opeggelser og Overtalelser; og I nu
have lagt eders hele Sag i Guds og vore Hcrnder, bedende ydmyge
ligen at vi ville tilgive eder hvad I have forbrudt, lovende Gud og
os fuldt og fast, at I aldrig herefter skulle fordriste eder til noget scm
dant,’ men at I skulle vcrre os troe og hulde, og med Gods og Liv,
efter hvad eders gamle Skyldighed krcever og I med kjcrrlig Lydighed ere
pligtige, hjelpe vore Mcrnd, dem som indfinde sig hos eder, til at styrte
deholder Redactionen for Hadeland, angiver bestemt 1297, Maria» Magdalena»
Dag, Hertugdømmets 18de Aar. De bedste af dem, der indeholde Redactionen
for Ringerike, udelade Aarstallet; de ovrige, der mere kunne kaldes Over
scettelser eller Parafraser, angive „7 Ncetter for Paaske" 1297 0 g een af
dem desuagtet „18de Riges Aar", de svrige „Bde Riges Nar". Dette har be
vceget Paus, der lun ffendte de sidste, til i sin Overscettelse (Norges Love 11.
187) at datere Retterboden 1287, 7de April. Men der siges i Slutningen,
at Aake Kantsier indstglede Brevet i Hertugens Ncervcerelse, og Aake fore
kommer aldrig som Kantfler ftr 1293; i 1287, 1288, 1289, 1290 ncevnes ud
trykkeligt Erlend Gudbrandsftn som Hertugens Kantsler. Altsaa maa Date
ringen fra Hertugens 18de Aar vcere den rette, og dette bliver 4 Dage for
Paaske, 2den April 1298, At Retterboden ogsaa er given for Naumerne,
men vistnok meden egenlntimation, sees deraf, at de udtrykkeligt ncevnes, og
at Lagthinget paa Gidsvold omtales. Derimod gjaldt Retterboden ikke Ind-
byggerne paa Thoten, der allerede havde faaet Retterbod i 1293.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free