- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
263

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

263
1290—1299. Uroligheder l Habafylke.
blev udstedt Proclama til alle dem, der hadde noget at fordre efter
ham, om at melde sig med deres Fordringer inden en vis Tid, og at
alt, hvad han havde efterladt, da blev ganske deelt mellem Fordrings
haverne, saa at intet blev tilbage ’). Man fulgte her den Bestemmelse,
at hvor en Mands hele Ejendom var forbrudt til Kronen, skulde dog
al privat Gjeld forst afgjores, og kun det Overstyrende, for saa vidt der
blev noget, tilflyde Kongens eller i ncrrvcrrrnde , Tilfcrloe Hertugens
Kasse. Men Ejendommene vare dog ligefuldt forbrudte, og det ligger
i Sagens Natur, at de kongelige eller hertugelige Ombudsmand maatte
tage dem i Besiddelse, forend Gjelds-Opgjoret fandt Sted. Ved denne
Lejlighed er det meget muligt, at Hertugens Mcrnd kunne have viist sig
alt for ncrrgaarnde og anmassende. Hertil kommer, at da Hr. Alf,
som nys antydet, vistnok har haft sine fleste og paalideligste Hjelpere
blandt sine Venner og Frcrnder i Hadafylke, bleve mange af disse lige
ledes „Landraademcrnd", og forbrod som saadanne alt deres Gods; hvis
nu dette er blevet inddraget med storste Strenghed, og saalrdes maastee en
Mcrngde anserde Mamd og Familier jagede fra Gaard og Grund, kunde
Stemningen i Fylket ej andet end blive meget mork og nedtrykt og
omsider let give sig Luft i oprorske Stemplinger, saadanne som de.
Hertugen antyder i sit Brev. Muligt er det end videre, at den af Alf
Jarl drcrbte Hr. Hallkell Agmundsssns Frcrnder kunne have gjort For
ssg paa at hevne hans Tod, hvilket Forsog ncrrmest maatte rette sig
mod Alf Jarls Paarorende og forrige Tilhcrngere. Ter levede paa
denne Tid en Agmund Dans, ogsaa kaldet Aamund Krokedans, eller
Agmund unge Tans, altsaa «åbenbart en Sonneson af den tidligere om
talte Baron Hr. Agmund Frokrdans, og sandsynligviis en Son, i det
mindste en Broderssn af Hr. Hallkell "); da vi nu erfare, at det i 1298
ved de forelsbige Underhandlingerom et Mode, som stulde holdes mellem
de norste Fyrster og den danske Konge, og som i det folgende ncrrmere
stal omtales, udtrykkelig blev bestemt, at Agmund Dans ej maatte tomme
’) Se ovenf. S. 182.
’) Agmund Krokedans den yngre ncrvnes aller forst i et Brev af 3die Marts
1293 (Munkelivsbogen S. 85); derncrst i det uven bererte Dokument om
Medet mellem Fyrsterne, hvorom nedenfor; siden berettes det i Annalerne
for 1302, at Kong Haakon sendte Agmund nllge Dans mod Karelerne, med
en stor Styrke, og endelig, for 1309, at han blev droebt; men denne Angi
velse maa vcere urigtig, da han endnu forekommer i et Diplom af 19de
Febr. 1310 som <i,ol„t> Nnnx Iiliro" (vipi Nurv. l 126). Han
blev, som man seer af Absalon Pedersftns „Norges Beskrivelse" S. 95, 96,
vistnok henrettet, men det maa have vceret efter 1310, med mindre man vil
antage, at Agmund Dans og Agmund unge Dans vare to forskjellige Perso–
ner, hvilket dog er lidet troligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free