- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
270

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270 Grik Magnussen.
og Thoten, under Afsættelses Straf for Sysselmanden, hvis han und
lod at opfylde dette Bud. Sandsynligviis bar man da en Tidlang la
det det gaa i Glemmebogen.
En Bestemmelse, der maa have givet Anledning til mange Mislig
heder og meget Understad, var den i Landslovens VII. 14, at naar
Nogen trcengte til at kjobe Scrdekorn hjemme i Bygden, skulde han
henvende sig til Kongens Ombudsmand, der igjen skulde krceve Thing
og opncevne stjsnsomme Mcend til at anstille Undersøgelse paa alle
Gaarde om hvor der fandtes overflMgt Korn, samt hvor det fandtes,
at tvinge Vedkommende til at scelge for gcrngse Priis. Til Forebyg
gelse af alle Misligheder herved bestemte Hertugen for Hedemarken og
Thoten, at der til siige Undersøgelser alene stulde ncrvnes pnalidelige
Mcend, der vilde udfore sit Hverv med Villighed og ikke tage noget
til sig selv; samt at Betalingen strax stulde fremlcegges, inden man
drog bort, og efter almindelig Priis, ej efter en eller to Mamds Vur
dering’).
Der klagedes tillige fremdeles over Myntens daarlige Gehalt. Thi
i Retterboden for Hedemarken og Thoten siger Hertugen: „Hvad Pe
ningen angaar, om hvilken I have ytret at den gjelder lidet, da veed
baade Gud og alle gode Mcrnd, at den nu ex lige saa god som da den
var paa sit bedste i vor Faders Dage, medens det for ovrigt er til storst
Skade for os tvende Bredre selv at den er lidet verd, thi det er os,
der tage de fleste ind. Saa snart Gud under os at komme sammen,
stulle vi med .de bedste Mcends Raad og Vistand gjore Udvej til, at Sslv
coursen kan blive til stsrre Nytte saavel for os som for alle
dem, der bebo Riget". Man erfarer imidlertid ikke at noget blev gjort,
og Pengenes Gehalt vedblev at vcere daarlig ’).
Leiglcendingerne synes at have vceret plagede med alskens utilbsrlige
Paalceg og Fordringer, ej alene af deres Landdrotner, men ogsaa af
Sysselmandene og Leensmcendene. I Netterboden for Hadeland og Rin
gerike ytrer Hertugen i „Da Almuen klager over at den nu en Tidlang
har vceret meget tynget af de „Tilgaver", som Landdrotnen eller hans Om
budsmand har paalagt dem, og vi selv ligeledes ere blevne noget be
dragne paa anden Maade ved de samme Tilgaver, forbyde vi alle og
enhver, i hvad Stand eller Stilling han er, herefter at tage „Tilgave",
eller krceve andet eller mere af nogen Ejendom end den aftalte Landskyld
!) Sammest,, Art. 42.
°) Eammeft., Art. 19. Hvor daarlige de norste Penge vare, have vi seet ovenf.
S. 4, jfr. 57, 58. For „vrigt har man Mynter saavel af Kong Erik, som
Hertug Haakon, der alle ere af siet, men meget forsijellig Gehalt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free