Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Erik MagnussM.
saa omfattende Indhold som de oven omhandlede til Oplandene, vides
dog ikke af ham at vare udstedte til Agvaldsnes Lagsokn.
En saadan ndgav han derimod til Fwroerne, vedkommende Land
boforholdene. Tens enkelte Bestemmelser ere for os af mindre In
teresse, men Følgeskrivelsen og Indledningen kaster et ikke uvigtigt
Lys paa Skatlandenes legislatoriste og administrative Forhold. „Den
aandelige Fader og vor kjareste Pen, Hr. Biskop Erlend i" Farserne
og Hr. Sigurd, Oagmand i Hjatland, som vi have sendt til eder", he
der det, „forelagde os paa Almuens Vegne de Mangler, som de fandt
ved Bunade-Baalken, og derfor lode vi paa disse fire Blade sammen
satte denne Forordning, som vi med de bedste Mands Naad desangaa
ende have gjort, efter som vi vente, at det stal vare Almuen til ftsrst
Gavn. Om Christenretten kunne vi derimod ingen anden Bestemmelse
for Tiden give, end at den stal staa ved Magt saaledes som vor verdige
Hr. Hader lod sammensatte, og overleverede til Hr. Biskop Erlend,
som Landsbogen selv udviser". Anordningen selv begynder med disse
indledende Ord, der vise, at den er bestemt til at indfsres i Lovbogen
og oplasts af Lagmanden.’ „Det er nu hernast, at disse ere de Ting,
som. ere. Landet gavnligst og som min Herre Hertugen H3r tilsagt os,
men som ikke staa i den Lovbog, vor verdige Herre Kong Magnus den
kronede gav os, og som blev samtykt paa Althinget". Vi lcrre af alt
dette, at Farserne nu havde Lagmand tilfalles med Hjatland: en For
anstaltning, der maastee allerede skyldes Kong Sverre, da han ved Har
ald Orknsjarls Underkastelse i Bergen 1195 fratog ham Hjatland ’).
Hjatland og Farserne synes paa denne Maade at have vedblevet at
have Lagmand tilfalles i det mindste noget over et Aarhundrede. Vi
lare end videre, at der ved Lovreformen under Kong Magnus maastee
var indrettet en egen Redaction for Farserne, siden en af Baalkerne
benavnes med det i den norske Lovbog ukjendte Navn „Bunadarbaalk",
hvis ellers ikke dette kun er en egen paa Farserne brugelig Benavnelse
for „Landslejebaalken"; ligeledes sees det, at Lagthing i det mindste i
Anordningen har Navnet „Althing" falles med det islandske. Endelig
sees det, at den til Farserne sendte Lovbog i sin Tid var bleven ved
tagen paa dette „Althing", og at den maa have indeholdt en Christen
ret, der virkelig traadte i Kraft, og som synes ikke at kunne have varet
nogen anden end Kong Magnus’s, der ej blev gjeldende i Norge. Ori
ginalen til denne Anordning, der sadvanligviis kaldes Sandebrevet
og gjaldt paa Farserne meget langt nede i Tiden, er endnu til, dateret
l) Jfr. ovenf. 111. S. 280. I alle Fald maa dette vcere blevet bestemt ved
Magnus Jarls Forlig med Kong Magnus i 1267, se ovenf. IV. 1. S. 467.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
