- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
291

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

291
Hoflivet. Kongens og Hertugens Rejser i Landet.
Krigsbrag), hvilket er et saa sterkt Knald, at kun faa udholde at hore
det; frugtsommelige Koner komme for tidligt derved, Mandfolk falde ned
af deres Ssder o. a. d.". Thrand fortalte sin Ven, Presten Lauren
tius fra Island, hvad han behsvede til at frembringe Knaldet, „og det
var fire Ting- Ild, Svovl, Pergament og Stry". Man kan ikke
tvivle paa, at Kul og Salpeter ogsaa maa have vceret med, men at en
ten Laurentius selv har erindret fejl, da han fortalte dette til andre, el
ler at Nedskriveren ikke har opfattet Sagen rigtigt. „Denne Hcerbrest",
tilfsjes der, „frembringe Folk ofte i Strid, for at de, som ikke ere for
beredte derpaa, stulle tage Flugten".
Hertug Haakon synes ikke at have opholdt sig ret ofte hos Brode
ren, efter at han selv havde overtaget Hertugdømmets Bestyrelse. Det
var is<er Krigstogene.til Danmark, der bragte Brsdrene sammen, og
oftere kom da Kongen til Ostlandet, end Hertugen til Bergen. Det
var sandsynligviis Dronning Ingeborgs Dsd i Marts 1287, der ved
den. Tid kaldte Hertugen til Bergen, hvorfra han den 14de April drog
til Tunsberg, i Fslge med Kongen, og Aarsagen, hvorfor denne saa
tidligt begav sig’ derhen, var maaflee Alf Jarls Uroligheder, deels ogsaa
Efterretningen om de sidste Begivenheder i Danmark, der gjorde det sn
fleligt for ham at voere ncermere ; til Midsommertid skulde han ellers
under enhver Omstændighed indfinde sig i Tunsberg formedelst Udbeta
lingen til de tydske Stoeder (s. o. S. 141). Fra Tunsberg udstedte
Kongen og Hertugen, som vi have seet, i Forening, Vestyttelsesbrevet
for de fredlsfe danske Herrer, den 25de Juni 1287. Siden droge
Vrsdrene hver til sit. I 1288 var Kong Grik ikke paa Ostlandet, og
befuldmægtigede Hertug Haakon til at underhandle paa sine Vegne med
Tydflerne (s. o. S. 147, 148). I 1289, fra Juni af, vare Brs
drene tilsammen paa det danske Tog, og droge siden, som vi have seet,
tilsammen til Throndhjem, samt senere til Bergen, hvor Hertugen over
vintrede, og hvorfra han den 14de Mai i Forening med Kongen ud
stedte den forhen (S. 166) omtalte Bekjendtgjsrelse om det med Erke
bistoppen sluttede Forlig ’). Strax efter tiltraadte begge Brsdrene,
vistnok fremdeles tilsammen, det andet Krigstog til Danmark men
Hosten og Vintren efter tilbragte Hertugen i Oslo Kongen i Ber
gen, hvor den sidste ved Seenhostes Tider fornemmelig var optagen med
’) S. o. S. 162—166.
S. o. S. 178, 179.
2) Af Forhandlingerne om Margretes Afsendelse kan man tydeligt see, at Her
. tugen ej var i Bergen ved Hpstetld 1290; den 9de Febr. 1291 udstedte han
sin nys omtalte Retterbod om Arbejdstarter for Oplandene, altsaa var han
om Vintren i Oslo.
. 19"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free