- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
298

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298 Erik Magnusftn.
berg, endnu medens Underhandlingerne med Tydskerne stode paa, og
forend endnu Kongen og Hertugen udstedte deres Frihedsbrev for disse’,
udgav Kongen, den 2den Juli, en meget omfattende Retterbod eller som
den snarere kunde kaldes Retterbod-Samling for Island, i hvis Indled
ning han udtrykkeligt erklærer, at, da Thorlak Lagmand havde forelagt
ham sine Landsmands Forestilling om at han deels vilde borttage,
deels tilfsje enkelte Ting hist og her i Lovbogen, havde han samtykket
i deres Begæringer, og herved givet dem denne Forordning. Da
Artiklerne mestendeels vedrsre de scrregne Landboforhold, ansee vi det
ikke nMendigt, her at gjennemgaa dem enkeltviis ; man maa antage,
at Kongen simpelt hen har fulgt det ham forelagte Udkast, og Forord
ningen kan altsaa betragtes som en Lov) Islcendingerne havde givet sig selv
og som derfor vel ogsaa blev modtagen med desto storre Glcede ’). Men
man erfarer intet om, hvor vidt der tillige har vcrret forhandlet med
Kongen om Islands offentlige Ret, hvor der dog endnu var saa meget
tilbage at klare, i Særdeleshed Spsrgsmaalet om Embedernes Besættelse
med Indfsdde, og om Kongens Ret til at stevne Islcrndinger over til
Norge, med andre Ord, om Island endnu stulde betragtes som en halv
selvstændig, kun med Norge under een Krone forenet Stat, eller om
det ganske stulde blive en norsk Provins. Dette var Kong Magnus’s
Plan, som ogsaa Kong Grik og hans Raadgivere forfulgte; men Is
lcendingerne vare heel misfornøjede dermed, og undlode neppe at prote
stere derimod; vi kunne saaledes nok antage, at ogsaa denne Sag kom
paa Vane ved de Forhandlinger mellem Kongen og de islandske Høv
dinger, der gik forud for den nye Forordnings Udstedelse, stjsnt intet
udtrykkeligt ncevnes derom. Thorlak, Erlend og Thord paa Madrevalle
vendte endnu samme Aar tilbage til Island med Kongebrevet, og Thor
lak blev for sin Afrejse gjort til Ridders. Jon Ginarssm derimod,
som ogsaa fulgte med, fik maaffee Syssel, siden han fra denne Tid op
hsrte at vcrre Lagmand, og ligeledes hans Substitut Sigurd Gud
mundsssn ej mere omtales som saadan I hans Sted udncevntes
11te Juni, da Einar Lagmand i Tunsberg og Vige bekræftede Dommen, jfr.
ovf. S. 217, 218.
’) Netterboden er sidst og bedst aftrykt i lon Slgurdsssns Lovsamling for Is
land, I. S. 17 flg. Kun er Dagen, Svithunsvaka, her urigtigt angiven
som 15de i Stedet for 2den Juli; denne Dag der endnu kaldes Syftesok,
forstod man altid i Norge ved Svithunsvaka.
°) I Fiats-Annalerne staar der, at baade lon og Thorlak i 1294 kom til Island
med Herretitel; for lons Vedkommende er det urigtigt, da han allerede lcenge
ftr var bleven Ridder; men maafiee menes dermed, at han havde faaet Syssel.
’) I det nys ncevnte Brev af 11te Juni 1294 kaldes han endnu Lagmand, i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free