Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Erik Magnusftn.
til, iscer mellem Grkebistoppen og lon Glg, der blandt alle Chorsbrs
drene synes at have vcrret ham mest forhadt, men som derimod sees at
have vceret meget vel anskreven hos den nye Pave, Bonifacius den Bde.
Allerede i det fslgende Aar maatte Kongen, som det synes efter begge
Parters Anmodning, stride ind og megle et forelsbigt Forliig, og i
Forbindelse hermed staar det vel, at Paven, til hvem Appellen imidler
tid var indlsben, ved Skrivelse af Iste Februar 1297 forordnede Cant
sieren Baard Serksssn til at underssge Sagen og fcelde Dom uden Ap
pel’). Dette var formodentlig ogsaa Anledningen til, at Grkebistop
Isrund om Vaaren 1297 selv begav sig til Kongen, hos hvem vi finde
ham sammen med Biskop Arne af Skaalholt, da de begge, som nys
berettet, paa Agvaldsnes beseglede den angaaende Forliget i den is
landske Kirkesag udstedte Skrivelse "). Grkebistoppen har formodentlig
villet undgaa den Kroenkelse, at underkaste sig en formelig Dom, saa
meget mere som han vel var overbeviist om, at denne vilde gaa ham
imod, og , har saaledes vistnok anvendt al sin Indflydelse hos Kongen og
for at faa dem til, endnu engang at pwve den mindelige
Afgørelses Vej. Man veed ikke nsje, hvad der ved denne Lejlighed
blev forhandlet mellem Kongen og Grkebistoppen, men af det Mgende er
man berettiget til at slutte, at denne har erklæret sig villig til hvad det
skulde vcere, for at opnaa sit Onste og faa Kongens Beskyttelse, og at
Kongen saavel som hans Raadgivere med Glcede have grebet. Lejligheden
til at bringe den norske Kirkes Overhoved i et Underdanigheds-Forhold
under Kronen, hvorom Grkebistop Gystein for 130 Aar tilbage aldrig
skulde have drsmt. Om Sommeren, fortcrlles der, overvar Kongen
Frostathinget (der begyndte den 17de Juni), og gav her, som der siges,
mange Anordninger med Grkebistoppens Raad og Samtykke Hvilke
disse Anordninger vare, vides for Resten ikke, maastee der, naar det
kommer til Stykket, alene sigtes til Forhandlingerne med Chorsbwdrene ;
l) Sammest. No. 38.
’) Det er maastee ej uden Betydning, at ikke den beskikkede Cantsier, Baard
Serksftn, beseglede dette Brev, men en Hr. Finn, sandsynligviis en Sen af
Gaut paa Mel. Thi Baard har formodentlig enten vceret for besijeftiget
med Sagen til at fslge Kongen, eller maastee, for at synes mere npartisi,
midlertidigt opgivet Cantsier-Gmbedet saa lcenge Sagen stod paa. Paven titu
lerer ham heller ikke for Cantfler, og forst i et Brev, udstedt af Kongen i
Bergen den 29de August (vipl. iVorv. 11. 41), besegler han atter som Cant
sier. Men muligt er det ogsaa, at Kongen, Grkebistoppen og Vistop Arne
kun har gjort et kortvarigt Vestg til Agvaldsnes, stjont det er vanskeligt at
/forståa, hvorfor de netop der, i Hertugens Besiddelser, stulde afgjsre den
islandske Kirkesag.
2) Isl. Annaler, ved 4297.
>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
