- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
310

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

319 Erik Magnussen.
skulde have ventet; man skulde formode, at Grkebistoppenselv, i Bevidstheden
om det utilbsrlige deri, ssgte saa meget som muligt at holde det i Baggrunden.
Kong Grik, der i det hele viste megen Omhu for Nidaros Kirke
og St. Olafs Helligdom, lagde ogsaa kortester, den 25deNovbr. s. A.,
denne for Dagen ved at tage alle Pilegrime, inden- og udenlandske, der
bessgte den, i sin sårdeles Varetogt, og strengt at forbyde alle og en
hver at tilegne sig de for dem bestemte Hvilepladse, beskadige deres Far
koster eller svige dem i Handel ’).
87. Stridigheder mellem Biskop Arne i Stavanger og hans Eapitel, saavcl
som mellem de bergenske og osloske Chorsbrodre og Tiggermunkene.
En anden Strid mellem en Bistop og hans Capitel, der sandt
Sted paa denne Tid, men hvori det blev Hertugens, ikke Kongens Sag
at blande sig, da den forefaldt inden Hertugdsmmets Grcrndser, fsrtes
mellem Bifiop Arne af Stavanger og hans Chorsbrsdre, og, som
det synes, med langt stsrre Heftighed og Raahed end den throndhjemfle,
i det Wndste for Forliget paa Tuters Den drejede sig fornemmelig
og oprindelig om Bistopsstolens Tiende af Finns, som Viskop Thorgils
med Kong Magnus’s Samtykke i Aaret 1266 havde stjenket sit Capi-
og som hans Eftermand Biskop Arne, efter lcrnge at have staaet
sig godt med sine Chorsbrsdre, vilde fratage dem. Naar Striden be
gyndte, vides ikke nsje, med mindre det Bestyttelsesbrev, Hertugen den
12te Mai 1292 udstedte for Stavangers Chorsbrsdre, er et Tegn paa,-
at Biskoppen da chavde ssgt at anfegte deres Rettigheder. Men i 1294
var den i fuld Gang, thi da fradsmte Biskoppen dem under 10de De
cember den omspurgte Tiende, og de appellerede strar til Pave Boni
facius, der udnawnte Hertugens Cantsler Aake til at dsmme i Sagen.
Denne tildsmte Chorsbrsdrene Tienden, under Forbuds eller Banns
Straf for Overtræderen, men ikke desto mindre tilsidesatte Biskoppen Dom
men, og lod Tienden opkrceve. Nu streed Hertugen selv ind, idet han
under et Ophold i Stavanger, hvor han rimeligviis netop paa Grund
af dette Anliggende havde begivet sig hen, stadfæstede Cantsterens Dom
ved Brev af 24de Novbr. 1296 og Cantsleren forkyndte ved et Brev,
udstedt Dagen efter, at Biskoppen ifslge Dommen allerede var falden i
Forbudsstraf, at han, hvis han fremdeles vedblev at forulempe Chors
i) vipl. Forv. I. 87.
°) Ogsaa om den stavangersie Strid fatter jeg mig kort, henvisende til R. Keysers
udftrlige Fremstilling i den norsie Kirkes Historie, !l. Cap. 59 S. 83—89.
2) vip!. Norv. 11. 13.
") Sammesteds l. 84.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free