Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
1296—1298. Isarnus Legat i Danmark og Jens Grand.
gen sendte sin Cantsler Magister Martinus og Provst Guido i Ribe for
at fsre hans Sag ved den pavelige Curie. Grkebistoppen sornegtede
heller ikke nu det grundige Had, han maa have baaret til Kongen, i den
korte Tid han havde vceret paa fri Fod ; saa syg og daarlig han var,
forsogte han dog, som det synes, at indlede nye Stemplinger mod Kong
Erik., Under Processen ankede nemlig Grkebistoppen senere over, at
Kongen, uagtet givet Lejde for ham og hans Moend, udstedt paa Isarnus’
Forlangende, dog havde ladet flere af hans Mamd, gejstlige og verdslige,
der havde begivet sig til ham paa hans Borg Hamershuus, bersve deres
Gods, og fornemmelig paastod han, at Kongen havde ladet den lundske
Chorsbroder Asle, der var sendt som et scerdeles Bud i Lund Kirkes
Erende, anholde og plyndre. Men Kongens Befuldmægtigede svarede
dertil, at Kongen ikke havde ladet tage Gods fra nogen af dem, der laa
inde paa Hamershuus/ undtagen en eneste, der efter Landets Love var
erklceret fredlss for begangne Misgjerning«; hvad Asle angik, da var
han bleven anholdt som mistænkelig, eftersom Kongen, der vidste, at der
nu færdedes saa mange Sendebud igjennem Landet, tildeels fra Fiender
og Landsforrædere, havde tilholdt sine Embedsmcrnd, iscer dem i So
havnene, ncermere at undersoge hvad deres Grende var; en saadan Un
derssgelse, anstillet mod Asle, havde viist, at han var sendt af Grkebi
stoppen til Kongerne i Norge og Sverige, til mange anseede Mcend i
begge Lande, ja endog til de Fredlsse, og at han havde mange Breve
til dem fra Grkebistoppen mod Kongen, hvorfor han var bleven sendt til
denne, som igjen efter Isarnus’Raad sendte ham til Lund, for at irette
sattes af Capitlet ’). Det lader saaledes til, at Asle, hvilken man efter
Navnet at domme skulde antage for en Nordmand og derfor maastee
med Flid valgt til denne Sendelse, ikke engang naaede frem til Norge,
eftersom det aabenbart var paa Henrejsen, ikke paa Tilbagerejsen, at han
blev anholdt. Dette var vel ogsaa Grkebistoppens sidste Forjog for
denne Gang paa at soette sig i Forbindelse med den norske Konge og de
Fredlsse, thi snart efter forlod han Danmark, og kom ikke igjen, forend
Pavens -Dom var falden, den 20de Februar 1298, hvorved Kongen for
pligtedes til at betale Grkebistoppen i Skadeserstatning 4900 Mkr. brcendt
Sslv, og Riget erktcrredes under Forbud, indtil denne Forpligtelse op
fyldtes 2). Kong Grik, som imidlertid i Juni 1296 havde haft sit Bryl
lup med den svenske Kongedatter Ingeborg blev Aaret efter ueens
i) Se herom Brevskaberne henhørende til Erkebiskop Jens’s Proces i Langebeks
Bcr. l>. N. Vl. 236.
’) Langebeks Bcr. r. vnn. VI. S. 328—329.
’) Dette omtales i en Mcengde danske Annaler, se Suhm XI. S. 223.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
