Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
1299. Kong Etiks DB. Hans Charakteer.
Ved at see disse Tal, og overhoved finde ham omtalt som Konge i en
lang Rakke af Aar, fristes man saa let til at forestille sig ham aldre end
han virkelig var, og som en Folge deraf at tillægge ham stsrre Tilreg
nelighed for de under ham stede Regjeringshandlinger, end det egent
lig er tilbsrligt. Men naar man sammenholder de desvcrrre alt for spar
somme Efterretninger om hans Personlighed, faa vi det Indtryk, at
denne var hojst svag og übetydelig, og at det for det meste var andre,
der herskede i hans Navn. I hans Mindreårighed var dette Randet,
med Dronningen i Spidsen; da han var bleven legalt myndig, fijsnt
endnu kun 14 Aar gammel, vedblev Dronningen at herske, om muligt
med endnu stsrre Magt end for, indtil sin Dsd 1287, og derefter, synes
Audun Hugleiksssn at have assost hende indtil 1295, da maaste Bjarne
Grlingsssn blev den, som fik mest at sige. Det er derfor heel übilligt
og mimeligt, naar man i de nyere Tider har givet ham Ogenavnet
„Krestchader" paa Grund af den Strid, der i hans Mindreaarighed
fandt Sted med Gejstligheden ’), thi deels var det Formynder-Regjeringen,
ikke hgm, som yppede og forte denne Strid, deels viste Erik sig endog,
efter, selv at vcrre kommen til Roret, personligt velvilligt stemt mod Gejst
ligheden, og ssgte, for faa vidt hans Omgivelser tillode ham at raade sig
selv, snarere dens Gavn end dens Skade; han ssgte faa vidt muligt at
megle Fred og Forliig i de Stridigheder, dens Medlemmer havde med
Lcegfolk og med hinanden indbyrdes ; han synes ikke engang, i det mindste
ej af egen Tilskyndelse, at have villet benytte sig af den Lejlighed, Stri
den mellem Grkebistoppen og Domkapitlet i Nidaros frembod, til at ud
vide Kongedsmmets Indflydelse paa Kirkens Bekostning; han viste sig
gavmild mod Gejstlige og gejstlige Stiftelser, og han var, som tw have
seet, meget vel anskreven hos Paven. Hiint Tilnavn, som hans Sam
tid og Eftertid i en lang Rcette af Aar aldeles ikke kjendte, som alene kan
vare grundet paa en Misforstaaelse, og som kun vcrkker falske Forestil
linger, wr derfor ganske udslettes og gaa i Forglemmelse. Selv kaldte
Erik sig i sine offentlige Breve stundom „Erik Magnus, med Guds
Miflund Norges Konge, den kronede, Ssn af Kong Magnus den kro
nede", eller kortere „Erik, med Guds M. Norges Konge" o. s. v.
Ogsaa paa de under hans Regjering prcrgede Mynter, hele eller halve
Peninger, findes hans Navn og Titel deels strevet WIC N^,I3F(VB)
l) Saa vidt vides, forekommer øgenavnet „Prestehader" ikke fsrenb i det af
Worm forfattede Tillcrg, der ledsager Peder Clcmssons Ouerfcrttelft af de
norste Kongesagaer. Om Tilnavnet ssriver sig fra Worm, eller fra P
. Claus
fsn, eller fra en eller anden yngre islandsk Samler, vides ikke.
Munch, Det n«rffe Mls Historie. IV. 2. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
