Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Erik Magnusftn.
KNX UOKVL6(W, eller KNX LMOVB, eller LKIOVB KLX Roli>
Ved flere af disse, om hvis flette Gehalt der ovenfor er
talt, er det for svrigt at merke, at de, hvad der endnu paa den Tid i
Guropa var en Sjeldenhed, fremstille Rigsvaabenet, nemlig Lsven med
Oxen l). Med sin Broder Hertug Haakon synes Erik at have
levet paa den bedste Fod; der findes i det mindste intet, der tyder hen
paa at de, efter at vcrre komne til Myndigheds-Aarene, stode paa nogen
spendt Fod med hinanden; saa vidt man kan stjonne, overlod Erik sin
Broder ganske Forvaltningen af hans hertugelige Leen, uden i mindste
Maade at blande sig deri, ligesom man heller ikke finder Spor af at
Hertugen har sogt at troenge sig ind i Kongedømmets Styrelse, saa me
gen Opfordring han end kan have haft dertil, iscer da Audun Hugleiks
ssn, . der aabenbart var ham personligt forhadt, havde faaet Magten i
Hcenderne. Dog kan det nok vcere muligt, at denne Omstændighed har
bidraget meget til, at Hertugen ikke oftere var sammen med fin Broder,
nemlig fordi han ikke kunde finde sig til Rette i dennes Omgivelser; for
Erik var det vistnok ogsaa belejligst at optråde uden Broderen ved Si
den, da en Sammenligning mellem dem alt for meget vilde falde ud til
dennes Fordeel. Erik var sygelig, halt, og ganske vist overhoved af et
uanseeligt og mindre sordeelagtigt Mre, medens det derimod rimeligviis
tydeligt aabenbarede sig i Hertugens Udvortes, at han var sin Broder
langt overlegen i Kraft og Gvner; i det mindste synes man at maatte
slutte af det Tilnavn „Haalegg" (o. e. Hojlegg) der gaves ham af Is
lcendingerne, at han har vcrret hsj af Vcext, et Fortrin, Nordmandene
altid satte megen Priis paa hos sine Fyrster.
Folkets Vilkaar synes under Kong Eriks Myndighedstid at have
vceret taalelig gode, i det mindste tales der efter Uaaret og Sygdommen
i 1283 ikke om nogen storre Ulykker, som overgik det. Thi at der om
Vintren 1296 indtraf en usedvanligt sterk Frost, saa at man stal have
kunnet ride fra Oslo til Jylland behsver ikke at have medfort nogen
’) Se Holmboe das Meste Munzwesen Norw. S. 42. Her anftres fem Varie
teter, ») en Pening: paa Fremsiden-s-li6x NKI0V8: en Krone, paa
Bagsiden OKVX : IU(L8)V X?I: et Kors; li) en Halvpening, paa Frem
siden -j-NKIO LNX NOKVL«: det norske Vaabensijold med Lssven,
paa Vagsiden OKV . 80^. INV . X?I. Gt stort Liljekors, med Liljer mellem
Armene; e) Halvpening, paa Fremsiden-j-LNIO NOKVL
det norsie Vaabenfijold paa Vagsiden som den foregaaende; 6) Pening,
paa Fremsiden -j- LKIOVB . KNX Mok>ve« kronet Ansigt paa Vag
siden-> : LLK6IMBIB. Kors med Rosetter mellem Armene; e)
Halvpening, Paa Fremsiden -j- 6KIOVB KLX kronet Ansigt paa
Bagsiden 6KVX : OKIBII i et Kors med et Smaakors mellem Armene.
’) Se Annalerne i Fants Bcr. rer. Bvsc. I. S. 36, 55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
