Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Haakon Magnussen. ,
i Christkirken ved Siden af Moderens, uagtet hun, kort sagt, aabenbart
var en grov Bedragerske, saa fandt hun dog megen Tiltro hos den store
Mcengde, og nogle Prester gave hende Medhold. Da hun, om hun
endog virkelig havde vceret Kong Griks Datter, den som dsd anseede
Margrete, dog iftlge den bestaaende Lov om Kongearven ikke var beret
tiget til Kronen fsr Kong Haakon, kunde hun egentlig, og strengt taget,
ikke vcrre ham farlig. Men Sagen maatte dog vcere ham yderst übeha
gelig og ikke engang ganske uden Fare, iscer hvis den kunde betragtes
som en Tilstilning af det med hans absolutistiske Negjeringsprinciper mis
fornsjede Stormandsparti, og dette er flet isse usandsynligt. Dette
Parti kunde nok mfle at Mde ham fra Tronen, inden han fik Lejlighed
til at foretage de Reformer, som de vistnok allerede i Tankerne forudsaa;
men for at kunne stsde ham fra Tronen maatte de have en Tronpræ
tendent af det gamle Kongehuus at opstille imod ham, og da der nu in
gen anden mandlig Wttling af Kongehuset fandtes end Haakon selv, og
de saaledes, med Tilsidesættelse af Kongearve-Loven, som de maastee ag
tede at erklære ugyldig, maatte ssge en kvindelig, vilde ingen vcere
bedre stikket dertil end Margrete, hvis hun atter kunde fremmanes, efter
som Kong Grik virkelig ved Ggtestabscontracten i Roxburgh 1281 havde
tilstaaet den Datter eller de Dsttre, han maatte saa med Margrete af
Skotland, en betinget Arveret til Kongedsmmet, ej at tale om, at hun
tillige vilde vcrre Skotlands Dronning. Dette forklarer ogsaa, hvorfor
de, om de ncerede oprsrste Planer, heller snflede at fremmane Margrete
fra de Dsde, end holde sig til Ingebjsrg, Kong Griks Datter med Isa
bella Bruce. Til Ingebjsrgs Fordeel var ingen saadan Bestemmelse
given, hertil kom vel, at de ikke engang let kunde faa hende i sin
Vold. At et tydst Fruentimmer af egen Indflydelse skulde kunne finde
paa at udgive sig for den for ti Aar siden afdsde Margrete, og vove at
trcede frem i Norge med denne Paastand, synes zmsten utænkeligt: der
maa have virret dem, der, opmerksomme paa en vis Liighed, oveetalte
hende dertil, og oplærte hende i hvilke Historier hun skulde fortcrlle for
at gjsre fin Paastand sandsynlig. Og her salder atter Mistankm paa
Hr. Audun Hugleiksssn, der, om han end sad fangen, dog vist endnu
kunde virke gjennem mange mcegtige og indflydelsesrige Forbindelser, og
det end mere, hvis han, som man snarest skulde antage, atter var sat paa
fri Fod mod Lsfte om og Borgen for at holde sig rolig og intet fore
tage mod Kongen. Han havde nu lidet at tabe og overmaade meget
at vinde, og kunde vel vcere sikker paa, om det fyrste Forssg gik nogen
ledes heldigt, at faa flere med sig. Fra sit Mtescede paa Hegranes i
lolustsr, hvorhen han synes at have draget sig tilbage ’), kunde han
») Herom mere strar nedenfor. ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
