Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
1302. Audun Hugleiksstn henrettet.
ledes den haardeste Nidingsstraf, og denne Straf var for stor, hvis det for
holdt sig saaledes, som et usikkert Sagn, hvilket vi allerede ovenfor have
bersrt, angiver, at han skulde have vancrret Kongens eller, som hun da
kaldtes. Hertugens Brud, da han skulde fsre hende fra England eller
Frankrige (altsaa i 1295) ’). I det mindste er det ikke let at indsee,
hvorfor Kong Haakon da ikke ligesaa gjerne lod ham dsmme til Dsde
og henrette umiddelbart efterat han havde ladet ham fcengsie, samme Aar,
som han besteg Tronen. Han maa have lidt Straf for hvad Loven kal
der det gjeste Nidingsverk, „at raade Land og Thegner undan Kongen",
altsaa Hsjformderi 2). Endvidere er det sandsynligt, at Kongen har givet
ham Sag fordi han ikke havde gjort Regnskab for de 6000 Mr. Sterling,
som han i 1295 havde oppebaaret af de franske Subsioiepenge (s. o. S. 255);
thi disse vare neppe tilbagebetalte. Der er ogsaa et andet Sagn om ham
saalydende: „Ridder Audun til Aalhuus (hans Wttegaard Hegranes laa
.nemlig i Ncerheden af Aalhuus Kirke i lolustsr, og dens Ruiner stulle
endnu af Almuen kaldes Aalhuus) vilde utilbsrligt udvide sin Magt, og
laa derfor ideligt i Strid med en Herse i Naustdal; dette mishagede
Kongen, der lod ham kalde til Bergen. Audun nedgrov for Sikkerheds
Skyld sine Skatte, scenkede sit store Sslvbord ned i Islstervandet, og
begav sig afsted, ledsaget af sin Vaabendrager. Medens de hvilede un
dervejs, satte en Ravn sig ned i Ncerheden. af dem, og gav sig til al
’) Sagnet om at Audun fiulde v«e bleven henrettet „fordi han voldtog Kongen
af Norges Gemalinde, som han fiulde ftre fra England til Norge" anftres
saaledes i den Beretning om Oldsager fra Bergen 1626, der er aftrykt t de
suhmfie Samlinger !!. 3, 43. Siden har Arendt i sine Vemerkninger om
den her ovenfor, S. 1, omtalte Liigsteen paa Fjcerde ytret, at den var en
Mindesteen over en Prindsesst „om hvilken Traditionen fortalte at hun havde
fed en Datter, for hvis Tilv«relse Gesandten, der havde hentet hende, fil
Skylden". Men Faye oplyfer i Norske Sagn S. 183, at han ved Undersø
gelse Paa Stedet ikke har hsrt noget om et saadant Sagn, derimod lyder
Sagnet, at der i en Viig ved Hesnes, kaldet Drotningviken, strandede et
Skib med en Dronning eller Prindsesse, der enten var ded undervejs, eller
omkom ved denne Lejlighed, og blev begrave« i Fjcerde Kirke, hvor-Marmor
stenen sattes over hende. Efter et andet Sagn blev Stenen ikke sat strar,
men fsrt, fra Udlandet Paa et andet Skib til Birkestranden, i Kiilsviken,
hvor den Onde fik fat paa den, fta at den forsvandt. Stenen blev imidler
tid af en Prest Pharo opdaget Paa Gaarde» Moi, og bragt til Fjcerde Kirke,
hvorfra den senere er kommen til Christiania. Indskriften antyder, som Vi
allerede have viist, en Datter af en norsk Konge og en danfl Fyrstinde, og
kan saaledes ikke vedkomme den Brud, Audun skulde hjemfere for Hertug
Haakon. .
>) Landsloven IV. 3. Ifelge Absalon Pebersftn var der ogsaa dem, der for«
talte at Audun blev brandt. Formodentlig blev- hans Liig brcendl. Dette
skal ogsaa vcere sieet med Bedragerstens Mands Legeme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
