Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
1302. Audun Hugleiksftn henrettet.
det i Sagnet heder, at Audun laa i Strid med en „Herse" i Naustdal,
kan dette nok, Hersetitelen fraregnet, forholde .sig rigtigt, thi vi have seet,
at der under Kongerne Haakon Haakonsssn og Magnus Haakonsssn var
en mcegtig Lendermand i Firdafylke, Giliv af Naustdal. Denne Giliv
blev drcebt i 1277, uden at man kjender de ncermere Omstcendigheder
derved ; det er meget muligt, at det netop har vceret ien Strid med
Audun Hugleiksftn; thi da de begge vistnok vare de mægtigste Mceno
der i Ggnen, er der intet rimeligere end at der herskede stor Skinsyge og
Splid imellem dem, isoer hvis Audun, hvad der er meget troligt, har
villet udvide sin Magt paa den andens Bekostning, som Sagnet udtryk
kelig melder. Giliv synes at have haft en Sm af samme Navn, der
efterfulgte ham i hans Besiddelser og rimeligviis i LendermandsvaMg
heden; han glemte vistnok M Audun Faderens Drab, om end denne ved
sin Mdest hos Kong Magnus og Kong Grik slap med at betale Bsder ;
ja selv om Audun ikke var Faderens Drabsmand, men kun havde benyttet
sin Magt til at gjore utilbørlige Indgreb i Gilivs Rettigheder, var det
naturligt, og derfor sandsynligt, at Giliv benyttede sig af hans Fald til
at skaffe sig Hevn eller Oprejsning ved at soette Kongen end mere op
imod ham, og at Almuen i Egnen, der kun havde det, for Oje, der" fore
gik i deres Noerhed, antog dette for Hovedaarsagen til Auduns DB ’).
Hans haarde Straf synes dog almindeligviis at have vceret anseet som
fortjent, i det mindste betragtedes den saaledes i senere Tiders, og selv
Sagnet sor’tceller om ham som den, der uretfærdigt greb om sig. Alt hans
Gods faldt, som sagt, under Kronen ? han havde Besiddelser paa flere
Steder i Landet, dog vel mest i sin Hjemme-Ggn Firdafylke iscrr
’) Om Giliv paa Naustdal, se ovf.lV, 1. S. 477. Naustdal iFsrde, Gilivs Her
rescede, er kun fan Mile fra Hegranes i Islster. Blandt de Lendermcrnd og
Riddere, der t Oslo i Juni 1319 besvore Overeenskomsten mellem Norge og
Sverige, ncevnes ogsaa Giliv i Naustdal; han maa sikkert have vssret en Sstt af
den forhen ncevnte, og i alle Fald den, med hvem Audun havde vceret i Uenig
hed. En Sen af ham igjen var formodentlig den Giliv Gillvsson, Ridder,
der egtede en Datter af Hr. Grling Vidkunnsftn, og druknede med hende 1358.
2) Absalon Pedersftn anfprer S. 45 Auduns Henrettelse som et Beviis paa
Kongens Retfærdighed.
6) Al han havde Besiddelser paa Ostlandet, navnlig paa Raumarike, paa Follo,
og i Oslohered, sees af hans i Fcellesstal) med Bifiop Andres af Oslo ud
stedte Brev af 24de Marts 1279 (vipl. 11. 19), hvorved han „af Tak
nemmelighed for de mangfoldige Hedersbeviisninger og den Forfremmelse, han
havde nydt af Kongedømmet" indlæser til Kronen Gaarde« Bjarka paa Follo,
’ som en lon Holtesftn havde sijenket tit Hallvardskirken, og som Kong Haa
kon Haakonsssn i sin Tid havde givet hans Morfader Audun, imod at han
(Audun) overdrog til Hallvardskirken Gaardene Auduns-Formo, Gaustad,
Thoresegg, Viigstein, Uppln og Flygstad paa Raumarike, sondre Bryn og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
