- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
354

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354
Haakon Magnussen.
z fremdeles, siden Vedtagelsen af norsk Lov og norsk Administration,
- der sendtes norske Sysselmand, ja stundom endog Lagmcend. Thi
?rom havde der ved den fsrste Underkastelse under Kong Haakon Haa
msssn og Kong Magnus 1262 ,og 1264 ikke kunnet vcere Tale, da
!r endnu ikke var Tale om Afskaffelse af den islandske Forfatning og
lovgivning ; det var da aabenbart Hsvdingernes Mening, at Godordene
ulde vedblive, ligesom fsr, arvelige i Wtterne, altsaa at hele den indre
estyrelse af Landet stulde blive uforandret, og at det eneste Baand, der
mdt Oen til Norge, skulde virre Skatten, samt tildeels Jarlen, eller
n Statholder, der traadte i hans Sted Men efterat Godordene
blevne opgivne ved den fsrste norske Lovbogs Antagelse i 1272, og
sland fikLagmamd og Sysselmcrnd ligesom Norge, stod det i Kongens
’agt, hertil at udncevne Nordmcend, saa lcenge det ikke var scerstilt be
lget, at de stulde vcere Islcendinger. En saadan Betingelse synes dog
ngang, som vi allerede ovenfor (IV. 1. S. 630) have ytret, ikke at
?re bleven gjort, maastee. fordi de islandske Hsvdinger deels virkelig
re i Besiddelse af hvad man kunde kalde Syslerne, deels ikke endnu
strcrkkeligt havde opfattet Eonseqventserne af deres Skridt, hvilket fsrst
ngere Erfaring kunde lcere dem. Denne fik de dog snart, i det mindste
1279, da Nordmanden Lodin af Bakke sendtes ud som Lagmand, og
’for er det HM sandsynligt, at Sagen kom paa Tale i 1281, da Is
ndingerne, efter at have svoret Kong Erik og Hertug Haakon Trostabs
l, antoge den nye Lovbog, hvori for fsrste Gang Sysselmcrnd udtryk
igt ncrvNes. Under de vidlsftige og heftige Debatter, . der gik forud
’ Antagelsen, havde, som vi have seet, de haandgangne Mcrnd, der nu
jrcesenterede Hsvdingeklassen, i Lighed med Gejstligheden og Bsnderne
»givet et scerstilt Indlcrg, angaaende de de havde at gjsre
’ den Lovbog og fslgelig over de Betingelser, under hvilke de
de antage den. Indholdet af dette Indlceg anfsres vel ikke, men
n kan ncrsten vcere overbeviist om, at det netop blandt andet ogsaa
’ indeholdt de senere som Tilsagn paaberaabte Punkter, faaledes og
at Sysselmcends- og Lagmands-Posterne stulde sikres de forrige
dordsmcend eller deres Efterkommere. Det er ovenfor berettet, at
om disse Betingelser eller Artikler ej faldt nogen Bestemmelse’paa
hinget i 1281, men at de bleve henskudte under Kongens (det vil da
og Erkebistoppens Afgjsre’lse, og at Ravn
dsssn samt Thorvard Thorarinsssn i den Anledning rejste over til
rge, men at de her fandt Rådsherrerne og Grkebistoppen i aabenbar
:id med hinanden, saa at entzlfgjorelse ved disse i Fallesstab ikke var
’) Se ovf. IV. 1. S. 367.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free