- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
368

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368 Haakon Magnussen.
des var traadt i et ncermere Forhold til ham Allerede kort efter sin
Tilbagekomst til Oslo i October 1299 havde han udstedt et almindeligt
Forbud mod Bissekrwmmeri, eller, som han udtrykte sig, at fare om
i Bygderne med Smaahandel og have Torg for hver Mands Dsr,
hvilket det var blevet ham sagt, at enkelte nu toge sig, til. Dette, erklæ
rede han, vilde han ikke paa nogen Maade taale, og forbsd det strenge
ligen; havde Venderne noget at scelge hinanden indbyrdes, da skulde det
vcere dem tilladt, men Kjsbmcendene skulde bringe sit Gods til Kjsbsta
den og udscelge det der. Dersom nogen handlede herimod og fremdeles
rejste om med Kram, skulde saavel hans Varer som den Betaling, han
havde faaet af Bsnderne, vcere forbrudte til Kongen, og Sysselmandene
skulde under Embedstab see dette efterlevet. Man stulde ncrsten formode,
at endog denne Forordning ncermest var rettet mod Tydskerne, for saa
vidt som det er hsjst rimeligt at de, der saaleoes rejste om som. Bisse
kræmmere, ikke vare Nordmcrnd, men tydske Kjsbmcend, der paa denne
Maade ssgte at udhskre sine Parer ; thi vi have allerede oftere seet, hvor
gjerne de vilde drive det til at kunne handle omkring i Landdistrikterne,
og ikke indstrcrnke sig til Byerne alene At Udåndingerne, det vil
sige de tydske Handelsmand,, i de sidste Aa.r havde ssgt at tiltage sig
Rettigheder, som de gjeldende Overeenskomster og Frihedsbreve ikke hjem
lede dem, og at unddrage sig sine skyldige Forpligtelser, seer man af den
fsrste Forordning som Kong Haakon lod udgaa efter sin Ankomst til
Bergen 1301, nemlig under den 11te November, hvori han udtrykte sig
saaleoes: „Vi have bragt i Erfaring, at de Udlcendinger, som sejle hid
med deres Gods, ville siden sejle bort igjen efter at vcere komne inden
Takmarkerne, og bortflytte det Gods, de flyttede hid, tvert imod den
mellem os og dem gjorte Bestemmelse; og da vi aldeles ikke ville finde
os deri, byde vi übetinget, at det Gods, der kommer til en Kjsbstad
inden dens Takmarker, scelges der, og ikke flyttes bort. Hvo som dog
flytter det bort og siden bliver greben deri, stal have forbrudt Godset og
bsde 3 Mkr. Peninger. Saa skulle og de Udlcendinger, der sidde i Kjsb
stcederne ud over Julenat, og ikke ville betale os Leding, have forbrudt
alt det Gods, de ej betale as, og dertil woe 3 Mkr. End videre stulle
de, der fare af Sildfiske uden at erlcegge os Told, have forbrudt det
Gods, de fore bort, og bsde 8 Grtoger og 13 Mkr. Endelig forbyde
vi übetinget at nogen Udlcending opstiber sit Gods, fsrend voreOmbuds
mcend tillade dem det;, hvo som gjsr det, stal have forbrudt det opstibede.
Vi byde vore Ombudsmand at paasee dette overholdt, saa sandt de ville
l) Huitfeld, S. 312.
’) Norges gl. Love, I!l. No. 12, S. 41.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free