Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Haakon Magnusson.
det allerede bestaaende Forbud imod at Udlcrndinger fsrte sine Varer
nordenfor Bergen eller til Udsalg i Herederne; det udstraktes nu ogsaa,
som tidligere bersrt, derhen, at de ikke maatte gjsre Handelsfcellig til
Island eller til andre kongelige Skatlande. Overtrædelsen af Forbudet
skulde straffes med Varernes Forbrydelse, og den, der kjobte slige Va
rer, skulde bede Halvdelen af Kjebesummen. Fremdeles forbodes det
alle Udlcrndinger at kjsbe Korn, Malt eller andre norske Varer for siden
at udscrlge dem i Smaat her i Landet, ligesaa lidet som de i dette Ojemed
maatte kjsbe Varer, der kom fra fremmede Lande ; kun gjordes der nogen
Undtagelse for Galanterihandlere (KljsmnnFm-gr). Den, der overtraadte
Forbudet, skulde miste Varerne og dog betale dem, han kjsbte dem af,
den fulde Vcerdi. End videre forbsdes det Udlcrndinger at kjsbe Spar
rer, Bord eller Rafter andensteds fra end af Kongsgaarden, af Raad
mcrndene eller af Gaardejerne i Byen, under lignende Straf som oven
anftrt. Dette er forste Gang, at Trælasthandel i Norge omtales som
en Ncrringsgreen. Den Ugunst, der i alle disse Bestemmelser vises Ud
tyndingerne, rsber sig ogsaa i en Artikel, der foreskriver, at naar en
Udlanding blev uenig med en anden Mand om et stuttet Kjob, og drog
ham for Netten uden at have Vidne til Kjobet, skulde han bode H Mark.
Endelig benyttedes den kongelige Forkøbsrettighed til at paalcrgge Ud
salget as udenlandske Drikkevarer visse Indskrænkninger og Afgifter.
Paa Kongsgaarden skulde der NMgtigt holdes Bog over, hvor meget
fedag opholdt sig i Bergen med hine Herrer. I 1303 var han den 29de Mai
t Tunsberg (se nedenfor), og kunde saaledes ej vcere i Bergen anden Pintse
dag, 2?ve Mai; i 1304 var Kongen vel den Iste Mai i Bergen, og den 31te
Mai ved larlso udenfor Tunsberg (!)ip! Rurv. 11. 74); han kunde saaledes
nok endnu have vcrret i Bergen anden Pintsedag, 18de Mat, men det er et
Sporgsmaal, om Hauk Grlmdsson da ikke allerede var rejst til Island, hvor
han i dette Aar kom ud. I 1305, hvor anden Pintsedag faldt paa ?de Juni,
var Kongen i Mai, Juni og Juli i Tunsberg. I 1306, hvor 2den Pintse
dag faldt paa 23de Mai, var han t April i Bergen, men 11te Juni i Oslo.
Om senere Aar synes der neppe at kunne vcere da man af et Brev,
dateret 10de April 1306 (Nip!, Ao’-v. 11. 82), synes at maatte slutte, atHr.
Finn Gautsssn da var dsd. Det eneste Aar foruden 1302, hvortil Brevet
med nogen Mulighed kunde henfsres, er saaledes 1304, da det jo kunde tcen
kes, at Hauk endnu ikke havde forladt Bergen, da Brevet udstedtes, og at
Kongen, som 31te Mai laa ved larlso, da netop var kommen fra Bergen.
Hertil kommer, at Hauk i Anordningen kaldes Herre, hvilket han endnu ikke
var i 1302. Men da Anordningen ikke er samtidigt indfort i Coder, kunde
dog Afskriveren let have givet Hauk den Titel, han senere forte, og som man
var vant til at give ham; og den forhen paapegede Omstændighed, at An
ordningen i hiin Coder er indfort i Forbindelse »ed Beslutningerne af 9de
Feb«. 1302, synes at maatte» gjere Udslaget. Vistnok er ikke al Tvivl hcevet,
men Gpprgsmaalet er i sig selv ogsaa af mindre Vigtighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
