Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
1302. Lovgivning om Udtyndingers Handel. Pasvcesen.
Min der indfortes, og intet maatte udlosses uden Tilladelse derfra, for
hvilken der skulde svares en Told af 18 engelske Peninger for hvert
Viinfad ; ligesaa af Olje. Og al den Viin, der udstjenkedes, maatte
kun scrlges efter Lagmandens og Naadmamdenes ncrrmere Bestemmelse,
paa de Steder, som tidligere dertil vare bestemte, eller i de Gaarde,
hvilke Kongen ved scereget Brev havde forundt Ret dertil. Herfor skulde
Lagmanden og Raadmcrndene have eet Stob Viin as hvert Viinfad,
der tappedes til Udstjenkning. Overtraadtes disse Bestemmelser, skulde
al Vinen vare forbrudt til Kongen. Egentlig ncevnes nu her kun Ud
åndinger i Almindelighed, og ikke Tydsterne alene, men da det jo var
Tydflerne, som allerede vare i Hovedbesiddelse af Handelen med Norge,
saa vare dog Indskrænkningerne ncermest rettede mod dem ; der henviistes
desuden udtrykkeligt til de i deres tidligere Frihedsbreve opstillede Unds
tagelser. Kan man nu end ikke ligefrem sige, at der skete et Brud paa
de Privilegier, som vare’dem forundte, saa gik man dog saa noer ind
paa dem, som muligt, og viiste i alle Fald, at man ikke var dem ven
ligt stemt. Den samme Stemning kan, hvorvel ikke saa umiddelbart,
spores i nogle Bestemmelser, vedkommende de indre Forhold i Bergen,
der nogle Maaneder tidligere end de nys omhandlede Anordninger, den
9de Februar 1302, vare vedtagne paa etßymode, maastee ogsaa i Kon
gens Ncrrvcerelse eller i det mindste efter hans Foranstaltning. Alle til
sejlende Kjobmcend, norske eller fremmede, skulde have losset inden 8 Dage
efter at de havde lagt til Bryggen, forudsat at Vejret tillod det; enhver
skulde oplcegge Ladningen i den Gaard, hvor han -havde lejet Pakbod
rum, og udenfor den skulde han ligge med sit Skib. For Tran- og
Honningtsnder skulde der gives Huusbonden en Gxtra-Betaling, maastee
fordi disse Varer ansaaes mere farlige med Hensyn til Ildsvaade. Al
menningerne og Bryggerne skulde altid holdes ryddelige. Ingen maatte
holde Oltapning i Byen uden den, der lejede Gaard eller Bryggeri, og
alslags Drik skulde scrlges i stemplede Maalekar, ikke i Horn, Kruus
eller Kander. Taxter bestemtes for Skrydere, Overskørere og Galan
terihandlere Mel- og Smørhandlere, samt Sildehand
lere. Ingen maatte kjobe Varer til Udsalg i Smaat, forend alle andre
havde gjort sit Indkjob: en Bestemmelse, der kunde vcrrs VelMeMt
nok, men var lettere at give end at overholde. I hver Fjerding af
Byen skulde der vcrre to KlcedehMdlere, som itte maatte Udfcrlge andet
end gamle og brugte Klceder, saavel som andet gammelt og brugt Kram ;
deres Huusverter skulde indestaa for deres Redelighed. Det er «åben
bart, at man endnu, ligesom paa den Tid, da Kongefpejlet blev forfat
tet, betragtede Smaahandlerne eller de saakaldte Mangere med afgjort
Ugunst, men nu saa meget mere, som de for det meste Vistnok vare Ud
-24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
