Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Haakon Magnussen.
betragtede den af Grkebistoppen forkyndte Grcommunication som magtcs
lss, fordi han selv stod under Bannsstraf, ssgte nu med Magt at scette
igjennem hvad de vilde, . og Grkebistoppen maatte bruge sine bevæbnede
Svenne for at beflytte sig og sine Tilhængere. Iscer gik Chorsbrsdre
nes Harme ud over Laurentius, som denne havde spaaet. Allerede som
bestikket af Grkebistoppen til Prest ved Olafskirken maatte han vcere dem
en Torn i Sjnene, og nu kom hertil, at han havde ladet sig bruge til
at forkynde Bannscrttelsen. Han kunde derfor herefter ikke engang vcere
sikker for personlige Gfterstrcebelser. Engang stimlede Skoleklerkerne om
ham og vilde gribe ham ; han fik med Nsd og neppe fat paa Kirkedsrs-
Ningen, til hvilken han klamrede sig, indtil Grkebistoppens Svenne kom
ham til Hjelp, men hele Kjortlen, var reven af ham. Gn anden Gang,
da han skulde holde Ligferd over en fornem Frue i St. Olafs Kirke
sogn, kom Skoleklerkerne for at forstyrre Hsjtideligheden, da de nemlig
ikke erkjendte ham som retmcessigt bestikket Prest til Olafskirken, der efter
Dommen udeelt skulde tilhsre Chorsbrsdrene ; de borttog alle Blus og
Kjerter, saa at Hsjtideligheden den Dag virkelig blev afbrudt. Den
nceste Dag maatte Messen holdes og Liget nedMes under. Bedcekning
af Grkebistoppens Svenne ’). Grkebistoppens Mhcengere, vistnok kun
de, der stode i ’personligt Afhængighedsforhold til ham, saavel som de
Gejstlige, han hentede til sig andensteds fra, iscer fra Hamar, hvor han’
fsr havde vcrret, gjengjeldte Chorsbrsdrene paa lignende Maade og lagde
voldsomt Haand paa dem. Disse appellerede paa ny til Paven og af
sendte i dette Grende en af deres eget Samfund, der tillige stulde klage
over den personlige Overlast, som de nys havde lidt. Paven, der frem
deles viiste dem afgjort Forkærlighed, antog Appellen, befalede begge
Parter at nwde eller lade msde ved Curien, og overdrog imidlertid
Chorsbrsdrenes erklcerede Tilhcenger, Abbeden i Holms Kloster, at domme
i enkelte Punkter, som krcevede en hurtigere Afgjorelse, fornemmelig i
Injuriesagen; hvis Klagen befandtes sandfærdig, stulde han lyse de Skyl
dige i Bann, og dette stulde vedvare indtil de havde givet de Fornær
mede tilbsrlig Fyldestgørelse, og selv begivet sig paa Vejen til Rom
for at absolveres af Paven Under disse Omstændigheder besluttede
Grkebistoppen at drage afsted i egen Person, og det, som man maa an
tage, saa tidligt, at han kunde indtreffe hos Paven og om muligt stemme
ham til sin Fordeel, fsrend Capitlets Udsending indtraf. Paa Capitlets
Vegne rejste lon Glg, der desuden scerstilt for sit eget Vedkommende
havde indgivet Appel i Anledning af at Grkebistoppen havde frataget ham
i) Laur. Saga Eap. 14.
’) vip!, «nrv. 111. 47, 49, 31. 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
