- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
383

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

383
1302. Paven paadpmmer Sagen.
saa at den gamle Apostelkirke i Kongsgaarden kunde nedrives. Siden
var han med Kongen i Oslo, ved et Hsvdingemode, der holdtes i Sep
tember, hvorom der i det Folgende noermere vil blive Tale.
Men imidlertid var den endelige Dom falden i Rom. Paven havde
overdraget sin Capellan, Magister Baltram af Milano, Grkeprest og
Auditsr for det apostoliske Palads’s Sager, at underssge og afgjsre
Trcetten. Denne stevnede Parterne gjentagne Gange til at mode eller lade
msde, men hverken Erkebistoppen eller hans Fuldmægtig vare ved de
ftrste Stevner at see, medens derimod Eapitlet og lon Elg hver Gang
aldeles ordentligt lode mode ved Procurator. Endelig, ved fjerde Stevne,
fremstod som Grkebiskoppens Fuldmægtig Ehorsbroderen Thorstein af Ha
mar (formodentlig den samme, han havde sendt fra Paris), og senere til
lige en Procurator; Mag.. Baltram kunde saaledes stride til Underssgel.se
og Procedure. Men ved det sidste Mode udeblev atter Grkebiskoppens
Procurator, og den 11te April fceldteMag. Baltram endelig den Dom,
at alle Grkebiskoppens Klager, Domme og Forholdsregler mod Chors
brsdrene, saavel som lon Elgs Afscrttelse kjendtes dsde og magteslsse at
vcere, og at Erkebistoppen skulde betale Sagens Omkostninger efter ncer
mere Vurdering. Dommen blev samme Sommer sendt til Norge, og
Chorsbrodrene ssrgede strax for at faa den bekjendtgjort og udbredt ved
bekrccftede Afstrifter. Ved Hsvdingemodet i Oslo, i September 1302,
maatte den saaledes vccre almindelig bekjendt, og Isrund altfaa have
den Mniygelse staa for hele den glimrende Forsamling som overvun
den af sit Capitrl. Men endda gav han ikke tabt. Man maa antage, at
han benyttede det langvarige Ophold hos Kongen til at stemme ham gun
stigt for sig, eller i det mindste at vinde hans Medlidenhed, og at han
i Fortrøstning hertil endnu i nogen Tid efter Tilbagekomsten til Nidaros
vovede at unddrage sig for at efterkomme Dommen. Derhos benyttede han
sikkert alle de Midler, der stode til hans Naadighed, til at chicanere Ghorsbrs
drene, og man kan heller ikke tvivle paa, at de gjengjeldte ham alt efter
Evne. Saaledes fortsattes den forargelige Strid fremdeles. Eapitlet
henvendte sig til Paven med Bon om at han vilde bestikke en Executor
af Dommen for at tvinge Erkebistoppen til at lystre den. Paven efter
kom deres Begjering, og udncevnte dertil Everhard, Decanus ved Eolle
giet i Oslo. Ved samme Lejlighed synes han og at have formeligt be
krceftet Dommen og at have befalet Vistop Eivind i Oslo og Vistop
Thorstein i Hamar at understotte Grecutoren >). Everhard maa vcere
’) At Stadftstelsen var paafulgt, siges udtrykkeligt i de to Abbeders Brev af
7de Septbr. 1303, kun ncevnes der ikke, naar den paafulgte; men det rime
, ligfte er at dette sieede, da Fuldmagten for Erecutoren udferdigedes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free