- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
387

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

387
Tvist om Tienden i Verdalen.
Norsk. Han endte med at forelcegge Chorsbrodrene to Vilkaar, enten
at de af dem, der vare bannsatte, skulde med Tilhængere vcere utlcege af
Norge og hele hans Rige, eller og at de strax skulde falde Grkebistoppen
til Fode og lcegge hele sin Sag i hans Vold, med Kongens og de yp
perste Mcends Raad; ja de stulde ikke engang nu komme ud as Kongs
gaarden uden Refselse, hvis de Me strax gjorde, som Kongen bod. Da
Chorsbrodrene nu saa, hvilken Fare der truede dem, stode de strax op,
faldt Grkebistoppen til Fode, og gave hele Sagen i hans Vold. Dagen
efter blev da Forliget mellem GrkeWoppen og Chorsbrodrene prokla
meret, og de tilsagde hinanden selv og sine Mamd indbyrdes Fred
og Ro".’
Man maa vel antage, at denne Beretning i det Hele taget medfsrer
Sandhed. Men nogen Overdrivelse, maa der dog vcere i det mindste
med Hensyn til Forsamlingens Talrighed. Og saa meget er aabenbart,
at Kongen alene kan have haft til Hensigt at vcerne om det ydre Deco
rum og den Wrbodighed, Chorsbrodrene skyldte Grkebiflops-Gmbedet
uden Hensyn til hans Person. Hermod havde Chorsbrodrene groveligt
forseet sig, og derfor fandt han det nodvendigt, at de i Folkets Paasyn
ydmygede sig for deres Overhoved, og lovede for Eftertiden at holde
Fred.’ Men andet eller mere end dette har det aabenbart Me varet Kon
gens Hensigt at fordre, aller mindst at ville omstyrte Dommen. Dette
kunde saa meget mindre falde ham md, som han paa denne Tid netop i
et andet Anliggende, der synes at have staaet i Forbindelse med den
storre Sag, havde sogt at skaffe Chorsbrsdrene deres Ret, og sandsyn
ligvis endog deri havde fundet en Bevæggrund mere til personligt at
indfinde sig i Nidaros. Erkebiskop Haakon havde i sin Tid, som oven
for viist/stjenket Haugs Kirke i Verdalen til Chorsbrodrenes Mes
Bordhold, Pave Clemens den 4de havde stadfestet Gaven, og Chorsbro
drenes Net til Kirken var udtrykkeligt bekræftet ved Forliget til Tu
tew l). Ikke desmindre havde man gjort dem Besiddelsen stridig; forst
optrceder Hr. Viljam af Torge som den, der anfegter den (1301), der
navnes ikke med hvad Grund, men man erfarer, at ogsaa denne Sag
blev indberettet til Paven, og at Abbeden af Holm beskikkedes til Dom
mer i dette Anliggende 2). Siden efter erfares det, at Verdolerne,
l) Se ovf. IV. 1. S. 470. vipl. Nm-V. I. 61, 6Z, NI. 10, 14; jvfr. ovenfor
S. 308.
2) Abbed Arnes Nekjendtgjsrelse af 18de Mai 1301 om det af ham optagne
Vidnesbyrd, vipl. Ro,v. IN. 47. Han kalder sig her ganfie som i Dommen
om Mcerens Kirke i Brev af Iste Juli 1301 (fsteds l!. 63) pavelig bestikket
Dommer, og derfor synes det umiskjendeligt, at Paven har betragtet Spsrgs
maalet om Hangs Bisiopstiende som herende under Sagen mellem GrkeWop
pen og Capitlet.
25*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free