- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
389

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

389
Capitelstriden i Nidaros forelebigt endt.
i saa godt som en Green af den samme Sag havde afsagt. Naar han
da tilsyneladende tog Grkebistoppens Parti, var det vel alene for at skaffe
Grkebistops-Gmbedets krcenkede Verdighed den styldige Oprejsning, og
atter hceve den i Folkets Ojne. Men for svrigt maa hans Hensigt med
sin personlige Ntrrvcerelse have vceret at forebygge yderligere Skandal,
og at skaffe Chorsbrsdrene deres Ret. Sagaen fortceller intet om, hvad
Kongen undermanden kan have foreholdt Grkebistoppen og sikkert har fo
reholdt ham; den siger ej heller, hvad Cantsleren ytrede i den Deel af
fin Tale, hvor han handlede om de Styrendes Pligter, men den Wlger
dog ikke, at han endog der, hvor han tordnede imod Chorsbrsdrene, lod
falde Ord om at man skyldte sine Overmcrnd Lydighed, „selv om de vare
fejlfulde". Gndelig ncevner den intet andet om Forliget, end at begge
Parterne tilsagde hinandm Ro. Men dette var ogsaa Hovedsagen; det
medfsrte navnlig, at Grkebistoppen uden yderligere Modstand holdt sig
Dommen og Grecutorens Foranstaltninger efterrettelig, medens Chors
brsdrene paa sin Side lovede, herefter ikke at tilsidesatte den ydre Søm
melighed og Wrbsdighed i deres Adftrd mod Grkebistoppen. Maastee
fik dog Kongen udvirket enkelte mindre eller midlertidige Eftergivelser af
Chorsbrsdrene mod denne, saaledes f. Ex. at Sira Laurentius fremdeles
indtil Videre vedblev at gjemme Ofret til St. Olaf, eller at han mu
ligviis endog for det fsrste fik beholde Olafskirken, thi det heder i hans
Saga, at han vedblev at vcere Poenitentarius og at bevare Ofret ’). Saa
meget udrettede Kongens Indflriden, at Striden nu for en Tid ophsrte, og
siden i alle Fald ikke fsrtes paa en saa uanstcendig Maade som hidtil. Ifslge
Laurentius’s Saga var det nu roligt ito Aar. Man finder ikke tydelige
Spor til en ny Strid, fsrend i Septbr. 1307, da Chorsbrsdrene lode ud
ferdige bekræftede Copier af Grkrbistop Ssrles tvende Gave- og Stiftelses
breve til Oprettelse af f<ellesßordhold for et umisken
deligt Tegn M, at Grkebistoppen har villet bestride dem deres Ret til, hvad
der ved hine Breve var dem stjenket; og da dette, foruden Bistopstien
den af Korskirken i Nidaros, ogsaa var Vistopstienden af Olafskirken
og Bynessets Kirke, maa han saaledes endnu ikke ret have villet give
’) Laurentii Saga, !. c. Da Chorsbrsdrene ifslge Forliget til Tuters, bekrceftet
ved den sidste Dom, havde Ret til at bestille Vicarius ved Olafskirken, er
det muligt, at Kongen har faaet dem overtalte til, for det ftrfte at bestikke
Laurentius dertil. Mer maastee endog Kongen fik udsat den Tid, da Over
leverelsen af Kirken stulde siee, endnu et Par Nar, og at Vansteligheder, som
Grkebistoppen rimeligviis gjorde ved Overleverelsen, har vceret Narsag til at
Striden begyndte paany.
>) vip,, «orv. Hl. 67, 68. Om Erkebiskop Sprles Stiftelse s. o. IV. 1. S.
t37, 138.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free