Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Haakon Magnusftn.
Man kunde endnu ej have glemt de fladelige Fslger af Magnus Grlings
ftns Valg, og de Ulykker, Kongevalg havde bragt over Danmark og
Sverige, stode daglig for Nordmandenes Ojne. Hertil kom, at der, som’
allerede bersrt, ganske vist var et Parti blandt Stormandene, der, vant til
Selvraadighed under Kong Erik, ej ret kunde finde sig i Kongens kraf
tige Styrelse og Bestræbelser for at opretholde Kongemagten, men hvis
Hu vistnok stod til at grunde et Herre-Oligarchi liigt det, der allerede
havde dannet sig i Danmark og tildeels i Sverige, hvilende paa Retten
til at beMe Tronen ved Valg, og den Afhængighed, hvori Kongen derved
nsdvendigviis kom til sine Vcelgere, der kunde aftvinge ham Haandfestninger og
scette ham et Rigsraad ved Siden. Den falske Margretes Fremtroeden
og de Begivenheder, der bevirkede Audun Hugleiksssns Henrettelse, maa
have gjort Kongen dobbelt cengstelig. Han kunde ikke engang vceresikker
for Attentater mod sit Liv, hvis han ikke fik en saadan Tingenes Orden
tilvejebragt, at man intet vandt ved hans Dsd. Og dette kunde igjen
alene stee ved en saadan Forandring i Arveloven af 1272, at hans Dat
ter selv blev arveberettiget, samt derved at han tillige endnu i hendes
spcede Barndom fik bestemt hende en Mand, som hun siden, naar hun
blev fuldvoxen, skulde egte, men som selv allerede havde Aar og Kraft
til at bestytte hendes Rettigheder, og som derved ogsaa tildeels kunde blive
ham selv til Ststte. Fra detKjeblik, Ingebjsrg blev fsd, var det der
for vistnok Kongens Hovedbestrcebelse at faa disse vigtige Anliggender bragte
paa det Rene. Men det krcevede nogen Tid, thi deels havde han ogsaa
andre uopsættelige Sager at ordne, deels maatte vel ogsaa mange af
Stormamdene bearbejdes og overtales, inden de vilde give deres Sam
tykke til Forandringen, deels endelig gjaldt det vel ogsaa, inden denne
foregik, at have valgt Datterens tilkommende Festemand.
Hvis der, som tidligere, havde voeret Sidegrene af Kongehuset i
Landet selv, om ikke strengt taget arveberettigede, vilde det have vceret
det naturligste at ssge denne Festemand blandt deres Medlemmer.
Men siden’ Knut Jarls Dsd fandtes der ingen Sidelinjer, og at
lade Kongedatteren egte en indenlandsk Hovding vilde kun lede til
Splid og Borgerkrig; det maatte vcere en Mand af fyrsteligt Blod,
og en saadan kunde kun findes ien udenlandsk Fyrsteoett. Men
her var Valget ikke vanskeligt. Den unge, paa denne Tid henved
tyveaarige Hertug Erik, celdste Broder til den regjerende svenske Konge
Byrge Magnusson, udmerkede sig allerede saaledes fremfor alle andre
Fyrster baade i Norden og de ncermest tilgmndsende Lande ved sin
Skjsnhed, sit indtagende Vcesen, sin Ferdighed i alle ridderlige Ovelser
og sin Statsklogstab, at hans Beundring gjenlsd overalt, og at Tanken
saaledes fsrst og fremst maatte falde paa ham, naar det gjaldt om at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
