Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Haakon Magnusson.
den 17aarige Kong Byrge Bryllup med sin Festems; hans Syster havde
to Aar forud haft Bryllup med Danekongen. Allerede ved de Festlig
heder og Ridderspil, der fandt Sted ved Kong Byrges Bryllup, stal
hans Broder Junker Erik have udmerket sig fremfor de svrige Riddere,
uagtet han da ikke kan have vceret mere end i det hojefte sexten Aar gam
mel. Fra den Tid synes hans Skjsnhed og Ridderlighed at have vce
ret i Folkemunde. Men i samme Mon, som han Mistes som et Vid
under, synes han ogsaa at have faaet de mest overvcettes Indbildninger
om sig selv og at have udkastet de dristigste Planer til at flasse sig en
Magt og Anseelse, der svarede til hans Ry som Ridder og Helt. Han
vilde ikke alene vme Nordens mest glimrende, men ogsaa dens mcegtigste
Fyrste; for at naa dette Maal, tog han Me i Betcenkning at anvende
hvilket som helst Middel. Endog at stsde sin Broder fra Tronen, hvis
han dertil fandt Lejlighed, kunde for ham ikke vcere saa afstikkende; han
fulgte jo kun sin Faders Grempel, om hvilket den endnu levende, paa
Nykspings Slot hensiddende Gxkonge Valdemar, hans Farbroder, dag
ligt mindede. Kong Byrge synes at have haft meget tilfcelles med Val
demar; om han maastee ikke var fuldt saa svag og letsindig, var han
derimod desmere smaalig og msrk. Han ftlte alt for vel, at Erik for
dunklede ham, og derfor hadede han vistnok Broderen allerede fra Barn
dommen af, et Had, som ogsaa Erik hjerteligt gjengjeldte ham, om man
end fsrst senere saa Virkningerne. Mellem Erik og den yngste Broder
Valdemar herskede derimod det varmeste Venstab. Valdemar stal ogsaa
have besiddet mange glimrende Egenskaber, om han end ikke kom Brode
ren ncer, men hans og Eriks Venstab vilde dog vel neppe have vceret
saa fast’og varigt, dersom de ikke havde haft Mes Interesser lige over
for den celdste Broder, og hvis ikke Valdemar desuden, som det lader, i
eet og alt havde underordnet sig den talentfuldere Erik og handlet efter
hans Forskrift.
Hvorledes Kong Haakon indledede de ftrste Mncermelser tll de
svenske Fyrster, der dog paa Grund af Svogerskabet med den danske
Konge skulde synes at maatte staa i et noget spendt Forhold til ham,
eller’ om overhoved de fsrste Skridt til en ncermere Forbindelse stede fra
hans og ikke snarere fra Eriks Side, vides ikke. Kun saa meget maa
ansees ’for afgjort, at en Mncermelse var steet og et Msde mellem
begge Fyrstehoffer aftalt allerede tidligt i 1302. Anledning manglede
ikke Karelerne, Sveriges Arvefiender, som allerede under Kong Mag
nus Haakonsssns Regjering af og til havde gjort Herjetog lige ind i
Haalogaland, viste sig nu atter inden de norske Grcendser. Deres Tog
gjaldt vel ncermest Sverige, som Hevn sor Thorgils Knutsftns sidste
Krigstog mod Rusland, men for dem var vel Svear og Nordmcend som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
