Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
4302. Hsvdingempde. Bestemmelser om Formynder-Regjering.
der udtrykkeligt, at det her opstillede Arvetal altid skulde regnes fm den
sidste afdode Konge i Norge.
Efter Arvetallet folge Bestemmelserne om, hvorledes Formynder-
Regjeringen skulde vcere ordnet. „Vi have og", ytrer Kongen, „over
tcrnkt med de for ncevnte Mcenos, samt andre de bedste Mands Raad,
hvorledes Rigsstyrelsen stal vcere indrettet, medens Kongen er i Barn
dommen, for at en saadan uhorlig Skade som den, Riget fik, me
dens vi to Bwdre vare Mm, med Guds Hjelp kan’ undgaaes".
Der bestemtes for et saadant Umyndighedstilfcelde, at Rigsstyrelsen skulde
fores af tolv Mwnd, blandt hvilke Eantsleren og Merkesmanden altid
skulde vcere ; de ovrige forudsattes vistnok udncevnte af den sidst afdode
Konge, men det foreskreves derhos, at i senere Afgangstilfcelde stulde
de selv udfylde sit Tal. Af disse tolv skulde imidlertid kun fire, nemlig
Cantsleren og Merkesmanden med tvende andre, altid, som det heed,
sidde i Kongsgaarden med Barnet, det vil sige vcere om den umyndige
Tronfolgers Person og besorge de lobende Negjeringsforretninger („have
Rigsstyrelsen og Opsigten med hele Rigets Ejendomme og Indtcegterog
udfore alle de Sager som behoves baade uden og inden Lands, Riget
til Nytte"), og det tillige saaledes, at tvende Biskopper udenfor de
tolv skulde deeltage i Bevarelsen af Kronens rede Beholdning af Guld
og SM, hvortil hine Biskopper skulde have een Nogel, de fire Regje
ringsherer en anden. De ovrige aatte Mcend, hvilke, som det heed,
„vare uden Gaards", skulde hver i sin Kreds fore Opsigt med Syssel
mandene og disses Lensmcend, at de behandlede Almuen vel og skaffede
Enhver den ham tilkommende Ret. Naar en Sysselmand undlod dette
eller paa andre Maader handlede ulovligt, skulde den ncermeste Regje
ringsherre strax fare til, noje undersoge Sagen, og skaffe Vedkommende
sin Ret. Kunde han ikke selv overtage Sagen, skulde han stevne den til
Kongsgaarden, for der at afgjores. Var Sysselmanden fremdeles gjen
stridig, eller undlod at komme, skulde alle tolv, om de vare samlede,
eller de fire med deres Raad straffe den Skyldige med samme Myndig
hed, som Kongen selv. En Gang hvert Aar, eller oftere, om det maatte
behoves, skulde de aatte samles med de fire og de to Biskopper, for at
overlcegge om Rigsstyrelsen og de Forholdsregler, der med Hensyn til
de inden- og udenlandske Anliggender maatte blive at tresse, samt for
overhoved at afgjore de vigtigste Rigs-Grender. I Tilfcelde af Me
ningsforfljellighed skulde Stemmefleerheo raade, og hvis Stemmerne
vare lige, skulde Alderen gjore Udflaget ’). Ved denne Lejlighed skulde
ogsaa de fire, som besorgede de lobende Forretninger, aflcegge Regnflab
’) Anderledes kan Originalens Udtryk, „at de som ere flere sammen, og ssldre
og forstandigere", ikke forstaaes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
