Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
1302. Bestemmelser om Formynder-Regjeringen.
vel paafolge. Ligeledes skulde det paaagtes, at ingen Ufred begyndtes
indenlands og at ingen udenlandsk Hcer uventet brod ind i Riget.
K) Ingen udenlandske Mcend maatte Negjeringsherrerne drage ind i
Landet og forunde fast Ophold, saa lcenge Kongen var umyndig, uden
Kjobmcend og Haandverkere efter gammel Sedvane, dog kun for’ saa vidt
ingen Mistanke hvilede paa dem, at de havde Planer fore, der kunde
vorde Riget til Skade.
Y Enhver af de tolv skulde, forend han tiltraadte Rigsstyrelstn, af
lægge denne Ged paa hellige Reliqvier: „Saa sandt tagger jeg Haanden
paa disse Helligdomme og henskyder til Gud, at denne Rigsstyrelse,
hvortil jeg er bestikket, over Norges Rige og dets Skatlande, stal jeg
troligen og huldeligen fore med al Omhu, kun madende hvad der kan
vorde Kongen til Wre og hele Riget til Nytte, efter det Vid og den
Forstand, Gud selv forunder mig. Hvor som helst jeg har at afgjsre
Folks Sager, Domme eller de Beslutninger, der vedkomme Riget, stal
jeg domme og raade om Riig som om Fattig, om Uven som om Ven,
om Ung som om Gammel, om Ikkeftcende som om Frande, og ingen
Fordele eller Gaver stal jeg tage for at domme eller skaffe Ret eller
Begunstigelse, aabenbart eller hemmeligt. Lige saa lidet stal jeg tage
Gaver for at Kronens Indtagter eller Rettigheder lide Formindskelse eller
bortfalde eller utilborligen bortforlenes. Jeg stal derhos granske efter,
hvor vidt Kongedommets Ret eller Gods allerede har lidt Skaar, og i
saa Fald med al min Magt soge at bringe det tabte atter under Kronen,
hvad enten Ihændehaveren er min Frande eller ej, min Ven eller min
Uven". Hvis nu een eller flere af de tolv brsd denne Ged, eller
overhoved befandtes skyldige i Svig mod Kronen eller Riget, da skulde
de ovrige straffe ham med samme Myndighed som Kongen selv, og hvis
nogen af dem vilde taale eller understotte saadant, skulde han betragtes
som hans Medskyldige og straffes paa samme Maade.
m) Efterlod Kongen en Datter, som allerede ved hans Foranstalt
ning var bleven gift eller blev hun siden gift med Dronningens, hendes
Moders, og de tolv Regjeringsherrers, de to Biskoppers og de ovrige af
hine tilkaldte gode Mands Samtykke, da skulde hendes Mand vistnok, saa
lcenge han befandtes Kronen og Riget huld og tro, samt enig med de
tolv, nyde den hojeste Rang og Hader blandt alle Mcend i Riget, men
ikke befatte sig med noget som helst Regjeringsanliggende i eller udenfor
Riget uden Hines Vidende og Samtykke.
n) Levede Dronningen lcengere end Kongen, skulde hun nyde Ha
der og Wresbeviisninger ncest efter Kongedatteren og frit nyde og bruge
sin Tilgjov (Livgeding), saa lcenge hun opforte sig sommeligt, adlod Ri-
Munch. Det norffe Folks Histone. ,v, 2, 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
