Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
1302. Mede i Solberge-Oos. Kongedatteren Agnes’s Festemaal.
dem anmode de lydske Riddere om at ophore med at gjore Vitslav For
trced, og hvis Ridderne ikke efterkom Anmodningen, at forbyde sine egne
Borgere at fore Gods, tilhorende Ridderne eller deres Mamd, i sine
Skibe; han selv vilde gjore dem al den Forhindring, han kunde, indtil
de havde ladet Vitslav nyde sin Net, saa meget mere som han allerede
havde skrevet flere Breve til dem, hvilke de ikke engang havde verdigets
at svare paa. Kong Haakon maa kraftigt have talt Grev Jakobs og de
Fredlsses Sag for den svenske Konge og formodentlig isoer have vundet
Thorgils Knutsssn, siden det sees at Kong Byrge den 7de October,
maastee forend han og Kong Haakon endnu havde sagt hinanden Farvel,
virkelig udstedte et Bestyttelsesbrev for Grev Jakob, Peter Jakobsson,
Junker Nikolas (Grev Jakobs Son) og Jens Petersson, i hvilket han
ytrede, at da han af paalidelige Mcend havde erfaret, at hans kjcere
Broder Grik, Danmarks og Vendernes Konge, havde mod Retfærdighed
og Landets Love i mange Stykker betynget hine Herrer og ladet dem
betynge, paa Grund af nogle dem tillagte Beskyldninger, hvorfor de
vare blevne fredlose i Danmark, saa havde han nu, efter Anmodning af
„sin kjcere Broder", Norges berommelige Konge Herr Haakon, oprigtig
lovet sg tilsagt dem, at han kraftigt vilde virke ved Underhandlinger
dertil, at de selv og deres Born maatte opnaa Forliig, hjelpe dem til
at faa Ret for den dem tilfojede Uret og Skade, skaffe dem Adgang
til lovligt at frigjore sig for de dem tillagte Beskyldninger efter de danske
Loves Lydende og imidlertid forunde dem og Bsrn Tilflugt i sit Rige,
om de fandt det nodvendigt eller belejligt, samt ikke forlade dem med sin
soerdeles Yndest og Naade. Brevet, der saaledes endog rober en mod
den danske Konge ugunstig Stemning, er medbeseglet af Hertug Grik,
Thorgils Marsk og Arnbjorn Sigsteensson, hvilke kaldes kongelige Raad
givere; det maa betragtes som et Beviis paa, at Thorgils Marsk ansaa
Sverige bedre tjent ved et Forbund med Norge end med Danmark, thi
Kongens Sympathier vare for den danske Konge. Der var vel neppe
heller en eneste af de Tilstedeværende, der ivrigt forsvarede Kong Eriks
Ferd mod de Fredlose ’). Havde dennes Syster, Dronning Margrete,
voeret tilstede, vilde Kong Byrge maastee M have vcrret saa let at over
tale, thi hun havde stor Magt over ham og var sin Broder ivrigt hen
given, medens hun derimod stal have vceret meget uvenligt stemt mod
Svogeren, Hertug Grik, og ftlgelig heller ikke kunde ynde det norske
Kongehuus, med hvilket han nu forbandt sig. Formodentlig var det
ogsaa ifslge Kong Haakons Bon, fremsat paa dette Mode, at’hans Sy
stendebarn Junker Grik, den afsatte Kong Valdemars Son, der tillige
’) vip!. Bvoe. No. 1369. Ogsaa i Thorkelins S. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
