- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
409

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1302—1303. Hertug Erik Julegjest i Oslo. Fyrst Vitstavs Dsd. 4W
Denne Bestridelse, der ligesom alt svrigt vedkommende Hertug Grik,
aabenbart er forfattet af en Samtidig, og i de fleste Tilfalde endog
Sjevidne ’) formodentlig en af Hertugens egne Mcend rsber vel
den samme Beundring for, ja ncesten Forgudelse af Hertug Grik, som
gaar gjennem alt, hvad der er flydt af hans Pen, men ikke desto mindre er
det at tage og fsle paa, at Fortællingen om hans Indtog i Oslo, i
Spidsen for en glimrende Ridderskare, hvorledes Mcengden stimlede sam
men for at see Kongedatterens tilkommende Mand og i glad Beundring
over hans Skjsnhed og indtagende Vcesen udbrsd i lydelig Jubel og sn
stede alt Godt over ham, maa medfsre bogstavelig Sandhed. Og lige saa
vist er det, at han ej alene maa have svaret til, men endog langt overtrusset
Dronningens og hendes Damers Forventninger, saa at han fra det
ftrste Hjeblik, han vliste sig for dem, gjorde et uudsletteligt Indtryk paa
dem og blev deres Afgud. Ogsaa de svrige svenske Herrer i hans
Fslge maa have udmerket sig ved deres cedle Boesen og Dygtighed i
alle ridderlige Færdigheder, thi det var netop en af Aarsagerne til Kong
Byrges Had mod sin Broder, at dennes ncermeste Venner og Fslgesvenne
vare hans saa langt overlegne i alt Slags Ridderskab. Fornemmelig maa
alles Sjne have hvilet paa den unge Matthias Ketilmundsssn, der allerede
i Krigen mod Russerne 1299 havde indlagt sig overordentlig Versmmelse
ved sin Tapperhed og navnlig en heel Dag holdt til Hest, i fuld Rust
ning, udenfor Skandsen Landskrone (hvor nu St. Petersborg ligger),
udfordrende hvilken som helst Ridder af den russiske Hcer til Kamp,
men uden at finde nogen, der vovede at binde an med ham 2). Der
var desuden den svenske Junker Grik Valdemarsssn, de danske Herrer,
der fulgte Grev Jakob, og formodentlig flere rugiste Herrer i Fslge
med Fyrst Vitstav, hvis Datter Sophia ogsaa for Ojeblittet opholdt sig
ved det norske Hof M tegnede sig saaledes til, at man ved dette
vilde faa en Juul, hvis Lige i Lystighed og Glands man endnu itte her
i Landet havde seet. Men det maa have gjort et stort Skaar i Gloe
den og standset alle Lystigheder, at Fyrst Vitflav blev syg allerede i
Begyndelsen af Julen og dsde femte Dag Juul, den 29de December,
efter at han to Dage forud havde gjort sit Testamente og valgt sig sin
Begravelsesplads foran Hsjaltaret i Mariakirken i Oslo Men kunde
’) Herom mere i Fortalen.
’) Riimkrmiiken S 24, 25.
3) Dette sees af Fyrst Vitslavs Testament, hvorom ftrar nedenfor; om dette var
en Datter af Vitslav selv, eller, ligesom Guphemia, hans Datterdatter, Moder
til Nikolas af Werle, vides ej.
4) Vitstavs Ded omtales ide isl. Annaler og i Riimkrsniken. Hans Testamente er
trykt efter On6ox Rusanus i Fabricius’s Urkunden z. Gesch. Rugens ll!. 128, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free