- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
411

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

411
l 302—1303. Hertug Eriks Planer.
see, hvorledes alt gik hjemme, var hans Skilsmisse fra Dronningen og
hendes Damer heel rorende. „Da", siger Riimkrsniken,
gick den adla, wisa man
till drottningen, der hon stod;
da sade det adla, rem blod:
„farwal son och jula-broder !"
han sade i „min adla, sota moder,
nu Wil jag giftva eder Gud i lvald
for edra dygd swa mangefald,
den jag hafwer af eder ront och sett,
och mycken gladje, I hafwen mig teet;
min tjenast ar eder ehwar jag ar!"
Hon, sade til honom: „min hjertlig kar
forutan allan falstan sid!"
(Swa ronte han, da han torste wid.)
Han helsade hwar then man han sag;
de fruor gingo alla att sta
hwardera i sitt windoga,
med karan wilja och godan huga,
och sago alla efter honom ....’).
Det er imidlertid et stort Spsrgsmaal, om Kong Haakon selv svær
mede lige saa meget for den unge smutte Hertug som Dronningen og
hendes Damer, og om han ikke, for ej at sige gjennemstuede ham, dog
allerede havde opdaget og fremdeles opdagede et og andet ved ham, der
kunde vcette Betænkeligheder og Mistanke. Hertug Erik, hvis Stats
klogstas og Dybraadighed var langt forud for hans Aar, tcrnkte Werligt
allerede nu paa, ej alene at stsde sin Broder fra Tronen, men ogsaa at
tilvende sig alle tre Riger i Norden, og som Grundlag og Udgangs
punct for dette var det ham derfor iscrr om at gjsre at skaffe sig Be
siddelser i Nordens Middelpunct, ved Gsta-Glvens Bredder. Vestergst
land i Sverige, Nordrehalland i Danmark og Glvesyssel i Norge vilde
netop forenede kunne danne en saadan Kjerne for et fremtidigt nordisk
Fcellesmonarchi. Just derfra havde Sigurd Ring og Ragnar Lodbrok
i den fjerne Oldtid behersket Norden. Tiden kunde neppe voere belejli
gere ; Grev Jakobs Besiddelse af Nordre-Halland stod kun paa svage Fsd
der og var egentlig afhcengig af den Beskyttelse, han nsd hos Kong
Haakon; en Overeenskomst,’hvorved Erik fik Jakobs Besiddelser at for
svare, kunde nok tcenkes mulig, og havde Kongen i sin Tid forlenet Ia
!) Riimkrsniken. Fants Bor. r. Bvee. I. 1. S. 25.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free