Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1305. Fejde mellem Hertugerne og Kong Vyrge. Kolseter-Artiklerne,
han har aabenbart raadet dem til at soge Forliig og for at flasse dem
det paa saa taalelige Vilkaar som muligt medgivet dem hine Tropper,
saavel som tvende Medlemmer af sit Raad, den erfarne Hr. Bjarne Gr
lingsson og Hallvard
Vaaren at foretage en stsrre Udrustning, vel, som det sees, fornemmelig
mod Danmark, men ogsaa for, om det skulde behoves, at true Svea
kongen. Forend Hertug Grik forlod Oslo, lod Kongen ham (den 13de
November) udstede en Forpligtelse til at holde alle de af Kongen til
Mariekirkens Bedste trufne Bestemmelser, samt ogsaa, om Kongen skulde
do, at underskotte den Son, han maatte efterlade, deri; heraf sees, at
Kongen da endnu ikke ganske kan have opgivet Haabet om at faa en Son.
Meget muligt, at Hertugen ogsaa har maattet udstede en almindelig For
pligtelse til at bistaa denne, om han skulde blive fod og overleve Kongen.
Hertugen havde nu vel ’ gjerne tilstaaet hvad det skulde vcere, kun for at
faa Hjelp. Hvor stor den Knibe var, hvori han befandt sig, sees endog
deraf, at han i den Hast, hvormed han havde maattet ty til Kongen, ikke
engang havde faaet sit ordentlige Segl med, men maatte besegle hiin
Forpligtelse med sit Secret eller mindre Segl Det lader dog ikke
til, at han fik Tropper samlet eller kom til Sverige forend efter Julen,
thi ved Juletider stal Kong Byrge have begyndt at belejre Dalaborg
og fik den indtaget, vistnok forend Hertugerne kom derhen. Det var
saaledes nu det fornuftigste, disse kunde gjore, at soge Forliig. Da
Hertug Erik, heder det i Riimkroniken, kun havde en halv Mils Vej til
det Sted, hvor Kong Byrge laa, blev der aabnet Underhandlinger og et For
liig stal vcere sluttet mellem dem, hvorved Kongen atter tilstod dem sin Naade
og deres Forleninger m. m. Dette forholder sig dog ikke ganske saaledes,
thi der findes endnu et Uddrag af hvad der fra Hertugernes Side ind
rsmmedes ved dette saakaldte Forliig, der sluttedes St. Sigfrids Dag,
den 15de Februar 13N5, paa Kolseter i Dalbo Hered i Vermeland;
dette fremstiller Hertugerne aabenbart som den indrsmmende Part, me
dens der ikke tales om en eneste Forpligtelse fra Kongens Her
!) At disse medsendtes Hertugerne, sees af Kolseterbrevet.
) vipl. Narv. 11. 74.
2) Kolseter-Erklceringen er kun opbevaret i Uddrag hos Huitfeld, S. 326. Det
er aabenbart, at den er kommen til det Archiv med de Documenter,
Kong Byrge ved sin Flugt til Danmark medbragte. I Fremstillingen af
disse og de ftrar paafolgende Begivenheder hersker der saavel i de svenske som
de norske Kilder nogen Skjedesloshed og ftlgelig indbyrdes Uovereensftem
melse, der maci berigtiges efter diplomatariske Angivelser. Riimkroniken for
tæller i eet Lob, at Kongen samlede den store Hcrr, der tog Vejen gjennem
Vermeland og mpdte ved Agnabro, at Hertugerne da „vare redne til Norge"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
