Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
1305. Kolseter-Artiklerne.
Broder Kongen paalagde dem til Bod for deres Forseelser, undtagen at
de ikke skulde nsdes til at fsre nogen Krig mod Norges Konge, hvori
mod de heller ikke maatte understøtte denne mod Kongen af Dan
mark. De skulde voere Kongen, Dronningen og deres Bsrn troe til
al lovlig Tjeneste, erkjende Junker Magnus, som nu var udvalgt, for
sin lovlige Konge, og efter hans Dsd den celdste af Kong Byrges
Ssnner, for saa vidt nogen af dem var i Live. De skulde ikke tilfsje
tllhsrer 1303, idet nemlig Aaret regnes fra 25de Decbr., og er udstedt under
et lulebeftg hos Hertug Grik, fprend det endnu var kommet til Fjendtlighe
der mellem Vredrene: Thorgils kunde ikke belejre Dalaborg ved Juul og
endda vcere i Nyksping 30te Decbr. samme Aar). At det saakaldte Forliig i
Kolseter sluttedes den 15de Febr., maa ansees sikkert, men at Krsnikens Ud
tryk „tillige («imul) flottedes der Fred mellem Norge og Danmark" o. s. v.
ej sial forstaaes bogstaveligt, sees allerede af hvad de isl. Annaler meddele.
At Grev Jakob afstod Nordre-Hcilland til Kongen i Tunsberg den Bde Marts,
sees af Brevet desangaaende. Men vift er det og, at Kong Haakons Udrust
ning af de 40000 Mand baade maa have medtaget meget lang Tid, og at
den mere gjaldt Danmark end Sverige. At Kongen af Danmark i 1304 udskrev
Kogger af hele Riget og om Vintren angreb de hallandsie Slotte, fortcelles
ide paalidelige esromfie Annaler (Ber. r. !). I. 250) efter at Dronning Agnes’s
Dsd, der indtraf 29de Sept., er omtalt, og da Grev Jakob netop ncevner det
paagaaende eller stedfindende (inLwnZ) Angreb paa sine Slotte, er det altsaa
aabenvart, at det dansie Tog har fundet Sted i Febr., og at saaledes dette
ncermest har fremkaldt Kong Haakons Vinterrejse til Tunsberg og store Ud
rustninger. Det vil af de nedenfor berorte Breve sees, at Kong Haakon forblev
i Tunsberg lige til efter 27de Juli; at han ikke i Mellemtiden kan have haft
Msdet med Kong Byrge> sees deraf, at denne den 28de Marts var i Streng
nes (vip!. 3v. 1454), og den 29de Juni i Stockholm (sfteds 1471); saa tid
ligt som i April kan dog ikke Kongen vcere dragen ud; desuden er det klart,
at hans Tog til Danmark dannede en umiddelbar Fortsættelse af hans Tog
til Gullbergsheid, og da Danehofet i Helsingborg, der fandt Sted for Freds
slutningen til Spborg, altsaa medens Kong Haakon laa med sin Flaade i
Danmark, holdtes omkring den Bde Septbr., er det klart, at Toget siede i August.
Det Forliig mellem Kong Byrge og Hertugerne, han ved fin Ankomst til Gull
bergsheid fandt afsluttet, maa altsaa have vceret et nyt eller rettere det ferste
virkelige Forliig, thi egentlig maatte Forsirivningen til Kolseter allerede vcere
brudt derved at Hertugen havde ladet sig forlene med Halland; den blev vel
ikke engang nogensinde besvoren. At Danehofet i Helsingborg, hvis Datum
Huitfeld ikke angiver, holdtes i Septbr., er beviist af Suhm, XI. 490 flg., og sees
desuden af Hertugernes Brev jfra Herrisvadskloster af 14de Septbr.; at.Da
nehofet holdtes fsr Freden til Seborg, sees af Kong Haakons Klagebrev af
2den Mai 1307, hvorom mere nedenfor. Da nu Kong Grik af Danmark den
22de Septbr. endnu var i Lund (Dip!. Bv. 1481), og Kong Haakon derimod
den 10de Decbr. i Bergen (Dip!. U«rv. 111. 61), er det tydeligt, at Freden
sluttedes i Octbr., thi saa feent som i November er det ikke rimeligt at Kon
gen laa ude til Skibs. Han har da kort efter sin Ankomst til Bergen meldt
Randet, hvorledes han havde indrettet det med Dronningens Medgift, som
Fyrst Vitslav under hans Ophold i Danmark maa have udbetalt ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
