Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
1306. Provincial-Concilium i Oslo.
kommen, og allerede den ste December indviede Grkebistoppen Ingjald
tilligemed den allerede kort, efter Bistop Narves Dsd til hans Eftermand
paa Bergens Vistopsstol udncevnte Ehorsbroder Arne SigurdssM,.
Indvielsen stede i lonskirken i Bergen med Assistance af Bistopperne
Ketil og Erlend, og i Overvcer af Kongen, Dronning Guphemia og
Enkedronning Isabella. Saaledes vare Nu omsider alle Biflopsstole i
Norge befatte, og Erkebistop lerund kunde i det fslgende Aar sammenkalde
og afholde et Provincial-Concilium i Dslo, hvor alle norstMydbistopper
saavel som Erlend af Fcerserne vare tilstede, og desuden, efter hvad det
lader, Fuldmcegtige fra Domcapitlerne, saa vidt vides for fsrste Gang.
Vistnok havde Bistop Arne i Førstningen undstyldt sig med et uforud
seet Ophold, foraarfaget deels ved de endnu ikke bilagte Stridigheder mellem
Bergens Eapitel og Dominicanerne, deels ved Modvind, og udncevnte
endog to Fuldmcegtige, der stulde msde i hans Sted, men siden indfandt
han sig dog. De paa dette Msde vedtagne og bekjendtgjorte Statuter,
daterede den 11te Juli 1306, vedkomme fornemmelig Klostertugten og
indeholde blandt andet den gode Bestemmelse, at i Betragtning af den
Skude, som de norske Klostre lede ved Munkenes Uvidenhed og Mangel
paa lcerd Dannelse, stulde vedkommende Bistop af hvert Kloster udvcelge
duelige Subjecter til at stikkes udenlands og studere paa Klostrets Be
kostning. Men tillige indeholder den fsrste Artikel en almindelig Be
krceftelse af alle foregaaende Statuter og fornemmelig Erkebiskop Jons
af 1280, hvilket sidste dog ved at opregne alle Banns- og Forbudstil
fcelde havde gjort saa betydelige Indgreb i Regjeringsmyndigheden og
derved i sin Tid vakt saa megen Uro. Da ingen saadan Vekrceftelse
sees at vcere indtagen i Statuterne paa det af Isrund fsrst afholdte
Eoncilium, i 1290, rimeligviis fordi han da endnu ikke vovede et saa
dant Skridt, tsr man maastee i den Omstcendighed, at det nu flede> see
et Tegn paa, at Prcelaterne, maastee iscer de nye, troede et gunstigt
Tidspunct at vcere kommet til atter at lsfte Hovedet i Vejret, hvilket
dog kun synes at have fremkaldt fordoblet Opmerksomhed fra Kon
gens Side og nye Foranstaltninger til at hemme Prcelaternes Magt ved
at opstille den en Modvegt inden Gejstlighedens egen Midte. Men for
end vi ncermere omtale disse Foranstaltninger, maa vi atter vende til
bage til og betragte de vigtige politiste Begivenheder, der foregik umid
delbart efter den sidste Fredsslutning.
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
