- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
444

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444 Haakon Magnusftn.
hans Slot (Hjelm), og derved aabenbart og offentligen brudt denne
Overeenskomst, som han selv og Adelsmandene i hans Rige have givet
sit Ord paa, raade vi eder alle og hver iscer, at I, eftertrykkeligen
overtale vor Herre Kongen til ikke lcenger paa Grund af denne Over
eenskomst at fjerne eller udelukke Nogen af dem, der ynde ham eller ville
slutte sig til ham, fra sit Rige, men heller at samle alle dem, han kan
faa, underholde dem anstændigt, og beskytte dem" l). Hvad Kongen
sagde eller gjorde hertil, noevnes ikke, men man kan neppe tvivle paa at
et saadant Skridt fra Hertugens Side i hsj Grad maatte vackke hans
Bekymring og Harme ; Hertugen vovede her for hans Ojne og ganske
offentligt at trcede i Underhandlinger om vigtige politiske Anliggender
med hans Undersaatter : det var i det mindste en Frekhed, om end ikke
ligefrem en Forbrydelse; og det betænkeligste var, at han vel neppe en
gang havde vovet det, dersom han ikke allerede var vis paa at have skaf
fet sig et mcegtigt Parti blandt Nordmandene. Skrivelsen havde vistnok
ogsaa for det fsrste den Virkning at gjsre Kong Haakon end mere. be
stemt paa at overholde Freden, end fsr.
De svenske Hertuger maatte saaledes udfegte Striden paa egen
Haand, samlede alle de Folk de kunde faa, og droge, som det heder, ned
til Landemerket, det vil sige, til Gsta-Glven, ved Kongehelle eller Ljod
huus 2). De vare heldigere, end man nok i Førstningen havde ventet.
Danekongen bragte vel en stor Hcer til Veje, men faldt dog ikke ind i
Sverige, fsrend ved Juletider, og da indtraadte en saa forfærdelig Frost
over hele Norden, som man i lang Tid ej havde seet Mage til. Over
Oresund laa Isen femten Alen tyk; man kunde gaa paa Isen fra Ro
stock til Danmark, ja endog mellem Sverige, Oland, Gotland og Gst
land stal Osterssen vcere tilfrossen, alle Havne vare tilfrosne i 14 Uger,
nordenfor Island lagde Hav-Isen sig saa tatt, at den ikke hele Somme
ren efter kom bort, ja endog i Frankrige stal Kulden have vceret over
voettes stor Det er let at begribe, hvor meget denne Frost maatte
hindre Danekongen i hans Krigsforetagender Det anmerkes udtryk-
/c) Brevet er aftrykt i Thorkelins S. 77, 78, samt derefter i Vip!. Bv.
No. i 519.
2) Da de, ved siden at ile de fremtrængende Danske imode, toge Vejen til Boge
sund, er det klart, at de ikke kunne have begivet sig saa langt mod Syd som
til Vardberg; Riimkrsniken vilde i saa Fald heller ikke have brugt Udtrykket
„Landemerket". . , , , - )
Denne Kulde omtales i de islandske, saavel som de fleste danske Eldre Anna
ler. Bor. r. Dun. !. 190, 250, 257, 296, !l. 528, VI. 628.
4) Om dette Tog see de forskjellige svenske Kroniker i Bcr. r. Bv. 1., lige saa
Bor.i-.vgn. i! 250 (de esromske Annaler) 11. 176, IV. 595, V. 496 o. si, jft.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free