- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
447

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

447
1307. Etaarig Stilstand mellem Danekongen og Hertugerne.
det synes, en Miils Vej sydligere, Vistnok i Passet mellem Scemssen
og Aasunden eller ved Sundet over ’denne. Uagtet begge Hcere, som det
heed, vare vel rustede, kom det dog ej til noget Slag; der sluttedes en
Våbenstilstand paa et Aar, formodentlig under Megling af Biskopperne
i Linksping og Vegsjs, der sees paa den Tid at have vceret hos Hertu
gerne og fandsynligviis netop i denne Anledning havde indfundet sig.
Om Kong Byrges Gjenindscrttelse isme Rettigheder blev, som det synes,
intet Tilsagn fordret eller givet ; Danekongen maa altsaa have virret glad
ved for det fsrste at slippe velbeholden tilbageø Stilstanden maa vcere
siuttet omkring den Bde Januar, til hvilken Tid Hertugerne med de fsr
noevnte Biskopper og andre Hovdinger netop befandt sig paa Slrm,
hvor man og maa formode at Msdet blev afholdt. Det hele dunste
Krigstog var saaledes afgjort i en Tid af henved 14 Dage. Den 25de
Januar vare Hertugerne paa Gaarden Paavetorp eller Paatorp, der
ligger halvvejs mellem Scrm og Alingsaas, altsaa paa Tilbagetoget til
Ljodhuus; den 14de Februar finde vi Hertug Grik i Oslo, og den 23de
var Danekongen i Roeskilde
saaledes ogsaa heraf, at de Dansie sondenfra have ncermet. sig Vogesuud, og
at Hertugerne ved Efterretningen om deres Indbrud over Grcendsen, bereg
nende, at de, inden man kunde mode dem, maatte vcere komne et Stykke op i
Landet, have fundet det raadeligst at stevne lige til Vogesuud, for i de her
vcerende Passer at spcerre dem Vejen. I den Tid, da Halland endnu Horte
til Danmark, og dansie Hcere, som faldt ind i Sverige, kunde bryde ind over
Grcendsen mellem Halland og Vestergotland, var Bugesund et vigtigt strate
gist Punkt; her var det ogsaa, hvor Steen Sture i 1520 sogte at standse en
under Otto Krumpen fremtrcengende dansk Hcer. Gjennem disse Pasfer gil
Hovedvejen fra sondre Hallaud til Vestergotland og Tiveden, hvortil Boge
sund kunde siges at vcere den forste Nogle; lykkedes det Fienden at forcere
dette Pas, havde man endnu kun Dalforerne omkring Falbygden tilbage, hvor
man med noget Haab om Held kunde trcide ham imode; her var det hvor
Kong Albrecht i 1389 oppebiede Dronning Margretes Hcer, der, som det
synes, havde samlet sig ved Elven og saaledes omgik Bogesund. Naar alt
saa Danehceren i Julen 1306—7 trcengte ftndensra op henad Vogesund til
og paa Vejen laa ved Kindahuus, maa dette, som ovenfor antaget, ssges
ganfie ncer ved Hallands Grcendse. Efter det nys anforte svensie Ehronicon,
der siger at „der bleve mange drcebte paa begge Sider", skulde man slutte
at det virkelig lom til en Fegtning mellem Hcerene, men Hovedkilden, Riim
lronilen, benegter dette. Dens Ord ere:
Man sag dar mangt harnist blankt
och manga goda plata ny;
de Uplandsie hade ej hugt att sty;
Daner fade: ei! willen I strida?
Uplandingar fade: hwi willen I bida?
Dock ward det tagit i en Dag,
eller hade det warit manga slag.
’) Suhm XI. 538.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free