Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 Haakon Magnussen.
Uagtet dette endnu ikke var en formelig Krigserklæring, eller Forkyndelse
af at Krigsforetagender mod Danmark fra norsk Side strar vilde begynde,
havde dog Hertugens og hans Venners Forestillinger udrettet saa meget
at Kongen nu erklcerede Indtagelsen af Hjelm for- en egKus deM
Fredsstutningen derved Mist hcrvet og sig selv folgelig lsst fra enhver
Forpligtelse, den paalagde, hvorfor han ogsaa nu atter tog de Fredlsse
i sin Beskyttelse. Hermed var dog allerede det meste vundet for Hertu
gen; det var neppe engang hans Mening, at Kongen skulde begynde
Krig med Danmark, forend den Stilstand, han selv nys havde stut
tet, var udloden, hvilket forst vilde blive til Januar 1308, og da meente
han vel det faldt af sig selv, at Kongen maatte gjsre foelles Sag med
ham. Kongen derimod tcenkte vel neppe at gaa saa vidt; han haabede
formodentlig at Sagerne inden den Tid skulde ordne sig fredeligt, og at
Danekongen, for ikke ogsaa at faa ham til Fiende, skulde byde Fred paa
det Vilkaar, han nu sees bestemt at have villet opnaa, nemlig den for
melige Afstaaelfe af Nordre-Halland. Kongen havde maastee allerede nu
gjerne stuttet Separatfred med Kongen af Danmark for denne Priis og
ladet Hertug Erik i Stikken, hvis Hertugen ikke selv havde haft baade
Nordre-Halland og Kongehelle Slot i Besiddelse, og endnu vare dog ikke
Omstændighederne saadanne, at han kunde vcrre bekjendt i Forening med
den danske Konge at fratage ham disse, og uden at vcere nodtvungen
vilde Hertugen visselig ikke give dem tilbage. At Kongen havde den
stsrste Mistro til Hertugen, og kun var bleven nodsaget til sit sidste
Skridt ved Omstændighedernes Magt og sine Omgivelsers Overhang,
er klart. Hertugerne benyttede imidlertid Aarsfristen utrætteligt til
baade aabenbart og hemmeligt at udruste og styrke sig til den forestaaende
Krig. Det lykkedes dem at omstrikke Kongen af Danmark med et skam
meligt Forraden i dennes egen n<rrmeste Familie. Forholdet mellem
ham og hans Broder Christopher havde lange varet daarligt, og alle
rede i 1297 var det, som ovenfor omtalt, kommet til voldsomme Optrin
mellem dem. For maastee paa en anstandig Maade at fjerne ham
noget og gjsre ham uskadelig, havde Kongen i 1303 paa sep Aar for
lenet ham med Estland og givet ham Hertugstitel 2). Men hans Lov
var saa slet, at de fornemste Herrer i Estland ved Efterretningen derom
’) Det er charakteristist nok, hvorledes Kong Haakon her kun omtaler VdelVg
gelsen af Hjelm som Fredsbrud, ej ncevnende sit eget Tog til Danmark,
medens Kong Erik i sit senere Indlceg kun omtaler dette, uden at ncevne To
get til Hjelm. Hvert Parti vilde have sit Tog anseet som en Übetydelighed,
snarere som en Politiforanftaltning end som et Krigsforetagende.
’) Huitfeld S. 321, Suhm XI. 442.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
