Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
noget storre Tog til Sverige ; forend de gave sig til at trcenge langt
frem over Grcendsen, maatte de forst vide sig ’ sikre, at ikke Kong
Erik, der allerede laa fcerdig til at drage over Sundet med sin Hcer og
ved forste Efterretning om deres Indbrud vistnok vilde komme, kunde
tage dem i Ryggen og afstcere dem Tilbagetoget, hvilket var en let Sag,
mar de stode ved Malms, og den danske Hcer nordenfor dem ved Hel
singborg. Der tilfojes ogsaa at de strax efter rykkede ind i Sondre-
Halland, hvor de afholdt sig fra at brcende, fordi Landet Horte deres Ven,
Hertug Christopher, til. Enten maa da, hvis Grafoya stal soges nede
ved Malms, deres Tog hid kun have vwret et hurtigt Streiftog, eller
og maa, hvad der er rimeligere. Stedet soges ved Sammenstodet af
Hallands, Skaanes og Smaalands Grcendser. Vist er det, at Hertu
gerne her maa have oppebiet Eriks Komme
Kong Erik drog virkelig, ved Krigsbudstabet fra Skaane, over
Sundet med sin Hcer, men kunde nu vistnok ikke holde den lcenge sam
let, siden det Formad, hvorpaa han havde regnet, var tilintetgjort.
Imidlertid synes han dog ikke at have udrettet sta lidet, som man skulde for
mode af Riimkrsniken, der kun med faa Ord og aabenbart ufuldstændigt
omtaler disse Begivenheder. Der maa dog have fundet en eller flere
Fegtninger, i det mindste smaa Forpostfegtninger, Sted mellem den danske
og den svenske Hcer eller enkelte Afdelinger af dem, og med ikke saa
ufordeelagtigt Udfald for de Danske, thi kort efter erfarer man at Niko
las, Ssn af Grev Jakob, var fangen og dette synes rimeligst at
maatte vcere steet ved en stadan Fegtning : og derncrst, hvad mere er,
kom det til Dagthingning og Fredsslutning mellem Kong Erik og Her
tugerne, hvorved Betingelser kom paa Bane, der vise, at disse aldeles
ikke have folt sig som Herrer over Stillingen. Skade, at man ikke noj
agtigt veed Tiden, naar Dagthingningen holdtes ; saa meget seer man kun,
at den maa vcere holdt enten i Januar eller de forste Dage af Februar.
Stedet synes at vcere Sdknaljung eller Grcendsen mellem dette og Mar
karyd i Smaaland
’) Gn Variant (Riimkr. S. 34) har ogsaa Graneby. Her kommer det tillige i
Betragtning, at Dagthingningen mellem Kongen og Hertugerne fandt Sted
ved Odknaljung.
2) Se herom nedenfor Kong Haakons Brev af 20de Marts 1308.
>) Ved den senere Dagthingning i Bjerge Kirke (se nedenf.) heder det nemlig,
at den Misforstaaelse, der er indtraadt efter Dagthingningen i Odknaljung,
sial voldgives til Afgisrelfe o. s. v. Om Tiden for denne Fredsslutning har
der hersiet nogen Tvivl, fordiHuitfeld, som meddeler Uddrag af Acten, ingen
Dag angiver, og Originalen selv ej findes. Suhm (Xl. 574) vakler mellem
1306 og 1307. Fabricius, Studien zur Gesch. der wendischen Ostseelander
l. S. 25, Mer den allerede ved Begyndelsen af Vintren 1307, stellende sig til
Haakon Magnussen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
