- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
464

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

464 Haakon Magnussen.
c) Hertugerne skulde beholde sine Fyrstendømmer og alt hvad der for
Resten tilhsrte Sveriges Rige, undtagen Kongens fedrene Arv og hvad
der var tilsikret Dronning Margrete som Medgift, hvilket alt Kongen og
Dronningen skulde beholde, hvor det end laa, ch Aatte Dage fsrluul
skulde den danske Konge og Hertugerne msdes mellem Odknaljung og
Markaryd for at handle om endelig Fred, ingen medbringende flere end
200 Mand; kunde man da ej komme til Enighed paa anden Maade,
skulde Kongen af Danmark paa sin og den svenske Konges Side opncevne
fire Mcend, to danste og to svenske, og ligeledes Hertugerne paa sin
Side fire Mcend, disse aatte skulde under Ged afsige en Kjendelse, og
derved skulde det blive. s) Derefter skulde Kong Byrge med Familie
Mes paa fri Fod, og de ovenncevnte Slotte og Landstader m. m. overgives
ham. t) Den Deel af Hertugernes Fyrstendsmmer, der laa inden Grcend
serne for den kongelige Deel, skulde Kongen, om han enstede, nyde paa
Livstid; for saa vidt de havde belejret Slotte, tilhsrende Broderen,
skulde denne Belejring hcrves; heller ikke skulde de oftere beskatte de Vsn
der, der hsrte til hans nu bestemte Andeel, men alene optage den for
denne Gang paalagte Skat. Alle Kongens Tilhcengere stulde virre
frie for Hertugerne, og omvendt disses Mcend for Kongerne i Danmark
og Sverige, saa at de kunde drage hvorhen de fandt for godt i begge
Riger. K) De Fanger paa begge Sider, der endnu ikke havde lsskjsbt
sig, stulde scettes i Frihed, i) Med Hensyn til Kong Haakon i Norge,
som man ej kunde undgaa at omtale, da bestemtes der at der stulde vcere
Stilstand mellem begge Riger til St. Michelsdag, dog med Forbehold
af Kong Haakons Samtykke, hvorom Hertugerne stulde forespsrge sig og
give Danekongen Vesteed, alt andet forsvrigt uforkrcenket, hvad der
maatte vcere afgjort mellem Danmark og Norge. Endelig bestemtes
det med Hensyn til Hertug Christopher, at han og alle hans Mhcengere,
undtagen hans Faders Drabsmand og de Landflygtige, stulde nyde alt
sit Gods i Danmark indtil nceste Aars St. Michelsdag, dog saaledes
at han ikke uden Kongens Tilladelse maatte forlade sit Hertugdømme og
derhos love, i denne Mellemtid intet at foretage til Kongens Skade.
Alle de ncevnte Herrer, Riddere og Knaper, stulde indtil nceste Aars
og ikke vedkommer Sommertoget. Tiden, da Freden sintredes, maa iftlge det
foranftrte have vceret saa lcenge ftr Kong Byrges Overeenskomst med sine
Vrgdre i Nyksping den 3die Marts, at disse kunde vcrre naaede derhen fra
Skannes Grwndser, efter at have truffet de nodvendige Foranstaltninger til
at indqvartere sin Heer. Dertil maa man vel regne mindst henimod tre Uger,
hvilket ftlgelig Mer Medet omkring 10de Februar. Den 6te Februar finde
vi Kong Grik i Roeskilde, den 14de i Helsingsr, den 15de i Seborg, men
den 19de i Lund; sandsynligvis var dog allerede Freden fluttet ftr den 6te.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free