- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
465

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

465
1308. Kong Byrges Løsladelse.
St.Michelsdag nyde fuld Fred, og om de her opstillede Betingelser ikke
vandt Hertug Christophers Bifald, skulde de svenske Hertuger betimeligt
lade Kong Erik det vide ’). Gifler synes at vcere blevne stillede fra begge
Siders.
Denne Fredsslutning vidner aabenbart om, at Hertugerne, saa
gjerne deres ivrige Tilhcenger, Riimkronikens Forfatter, vil dcekke det
over, dog maa have befundet sig i Forlegenhed, thi Betingelserne ere in
genlunde saadanne, som de selv vilde have foreskrevet dem, om de havde
haft Magten i Hamde. Dette viser ogsaa deres nceste Skridt, hvorved
de atter lagde en magelos Underfundighed for Dagen. De vidste, hvor
ivrigt deres Broder Byrge stundede efter at komme paa fri Fod, og at
han sikkert vilde finde Fristen til ncrste Juul utaalelig ; mar de nu aab
nede Underhandlinger med ham om strar at loslade ham, kunde de med
temmelig Vished regne- paa at han for at fremskynde Befrielses-Ojeblikket
gjerne opofrede flere af de Fordele, Fredsslutningen til Odknaljung sikrede
ham, om han end var underrettet om denne ; men saa vidt man kan
stjonne, fik han ikke engang hore det mindste herom, forend Hertugerne
begyndte at thinge med ham om Losladelsen. Thi sidst i Januar eller
forst i Februar maa, som sagt, Fredsslutningen have fundet Sted, og
allerede den 3die Marts see vi Kong Byrge i Nyksping edeligen vedtage
de Betingelser for sin Lssladelse, som Vrodrene foreskrev ham Disse
maa saaledes have skyndt sig umiddelbart fra Fredsmodet til Nyksping,
hvorhen neppe nogen Efterretning om dette kan vcere kommen dem i For
kjobet, og hvor de desuden havde det i sin Magt kun at lade den fangne
Konge erfare, hvad de fandt for godt. Meget muligt fik de ham endog
til at tro, at Kong Erik havde lidt et fuldstændigt Nederlag, og at han
saaledes ingen Hjelp fra denne kunde vente. Et Rigsmode blev sammen
kaldt til Orebro ved førstkommende Marice Vebudelsesdags Tid, for at
Forliget mellem Brodrene der kunde brkjendtgjsres med storst mulig Of
fentlighed og bekrceftes af de forsamlede Herrer. Imidlertid fik Byrge
Tilladelse til at forlade Nyksping, dog neppe endnu til at fjerne sig fra
Hertugerne, tilsammen med hvilke han faa Dage for Rigsmodel overvar
et Forliig mellem tvende ansrede Herrer, Uplands Lagmand Byrge Pe
tersson (den siden saa beromte St. Britas Fader) og Hr. Eliv Andres
l) Huitfeld S. 331, Suhm XI. 574,
’) Gister, der synes at have vceret stillede ved Odknaljung, omtales ved Dag
thingningen i Bjerge Kirke.
°) I sit senere Forsikringsdocument af 26de Marts paaberaaber han sig og
bekrcefter udtrykkeligt sine edelige Lpfter aflagte i Nyksping Iste Sendag
i Faste.
Munch. Det noifle Folks Historie, iv. 2. 39

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free