Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 Haakon Magnusftn.
ham og forfsgt, om han ikke med det Gode vilde give i det mindste
Kongehelle Slot tilbage, som han nu, efter at Freden var sluttet, ikke
med ringeste Skin af Ret kunde beholde lcenger. Men hertil kom, som
man ogsaa tydeligt kan see, at Kongen, forend han stred til aabenbart
Brud, vilde have flere vigtige Reformer i de indre Administrativforhold
og andre i Forbindelse dermed staaende Foranstaltninger bragte paa det
Rene, som han allerede lcrnge i Stilhed maa have forberedt, og som,
tilfredsstillende ordnede, ej alene vilde udvide og sikre hans Myndighed i det
Hele taget, men og gjore de Intriguer uskadelige, som Hertugen ellers
ved Hjelp af sit Tilhang blandt Norges gejstlige og verdslige Stormwnd
torde kunne ville indlede for at tilrive sig Magten eller i det mindste at
tvinge Kongen til at folge den Politik, han misbilligede. Disse merkelige,
i Norges Statsliv dybt indgribende og for Rigets senere politiske Stil
ling hsjst skjebnesvangre Foranstaltninger stulle vi her ncermere betragte.
101. Kong Haakons Foranstaltninger til at svackke det gejstlige og verdslige
Aristokrati og styrke den kongelige Myndighed. Oprettelsen af en kongelig
Capell-Gejstlighed. Afskaffelse af Jarle- og Lendermands-Verdigheden inden-
lands. Reduction af bortfljenkede Krongodser.
Kong Haakon kunde neppe have skredet til Forfsjninger, der i saa
vcesentlig en Grad, som de, der nu stulle omtales, sigtede til at udvide Kon
gemagten paa Aristokratiets Bekostning, dersom ikke de fleste as dem, der
havde fort det store Ord og ncrrmet sig til Selvraadighed under Min
dreaarighedstiden og Kong Griks Regjering, nu efterhaanden vare bort
dsde, og en yngre Slcegt, der havde faaet sin politiske Udvikling under
andre Forhold, og som saa at sige var formet i Kongens egen Skole,
allerede tildeels havde indtaget deres Sted navnlig i Kongens Raad. Af
de gamle Magnater fra Aarene 1280—1290 synes nu kun meget faa at
have varet tilbage, neppe andre end Bjarne Grlingsssn, Thore Haa
konsssn, lon Ragnvaldsssn, lon Ivarsssn, Bjarne Lodinsssn og Lodin
af Bakke, samt maastee en eller anden Herre, der levede paa Landet i en
afsides Ggn, uden at komme til Hoffet og blande sig i Politiken. Vid
kunn Grlingsssn var dsd i 1302 ’), Isak Gautesssn ncrvnes heller M
efter denne Tid, Guthorm Gydasssn var beviisligt dsd allerede fsr
1307 2); Jon Brynjulfsssn omtales for sidste Gang ved Stilstanden til
’) Vidkunns Dod 1302 omtales i de islandske Annaler; Dsdsdagen, tste Mai,
ncevnes i Kalendariet 733 czvlo-t.
") I Brev af dette Aar ncevner hans Enke Fru lardthrud Paalsdatter ham som
afgaaet ved Dsden, og det som det synes, en rum Tid forud, Dipl. Mrv.
11. 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
