- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
471

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

471
4308. Norske Stormoend.
Hegnesgavl 1295. Den forhen saa mcegtige Wnes- eller Mel-Wtt var
nu uddset i det mindste paa Mandssiden, og dens Besiddelser, som det
synes, adsplittede ’). Blandt hine Gjenlevende havde Bjarne ErlingsfM
vistnok i sin Tid viist sig som en myndig og tildeels voldsom Hovding,
men, saa vidt man kan ste, dog altid staaet paa Kronens Bedste; han
havde og siden efter, maastee med Undtagelse af den Tid, da Audun
Hugleiksson havde Magten, hsrt til Kongens stadige Omgivelser og selv
i den Tid vcrret hyppigt anvendt i vigtige Sendelser udenlands. I Kong
Eriks sidste Tid, og end mere under Kong Haakon, synes han at have
nydt sin Konges Tillid og vceret tagen paa Rand med i alle de vigtigste
Statssager: dette vedblev ogsaa saaledes lige til hans Dod. Man kan derfor
ikke tvivle paa, at han var enig med Kongen og af al Magt stod ham bi i
de Skridt, han nu foretog til Aristokratiets Indskrænkning. Dette kan
forekomme noget besynderligt af en Mand, der selv hsrte til en af de
faa egte celdgamle Lendermandsflegter, maastee den eneste, der nu var
tilbage i Norge, og hvis Familietraditioner netop maatte vcere Lender
mandsveldet gunstige. Men Bjarne var nu gammel og erfaren; han
havde seet, til hvilket Uvcesen altfor übundet Aristokrati kunde lede.
Derhos stod han nu temmelig ene. Hans Broder Vidkunn var som sagt
allerede wd i 1302; hans Hustru Fru Margrete Nikolasdatter og hans
eneste Ssn Hr. Andres vare ligeledes dsde ftr ham Vidkunn havde
vel efterladt en haabefuld Sm, Erling/der med Tiden kom til at spille
en betydelig Rolle i Norge, men han var endnu ej voren og stod for
modentlig under Moderens Opsigts; altsaa havde Oldingen Bjarne nu
») Den sidste Gang, vi hsre noget til denne AM, er den 40de Aftril 1306, da
Fru Katharina Ivarsdatter Paa Logalo, Enke efter Hr. Gant Gautsftn, og
saa kaldet Gaut unge, Syfter af en Hr. Gystein Zvarsftn (som det synes, e«
gejstlig Herre, ste vipl. «orv. I. 88), gjorde en Overeenskomst med Biskop
Arne, hvorved hun ftaa Livstid thingede sig Ophold i Visiopsgaarden mod
Skjenkelse af betydeligt Jordegods, viol. «orv. 11. 821 Allerede i 1288
havde Gauts Broder, Hr. Finn Gautsftn, thinget sin Son Hr. lon som Pro
ventsmcmd ind i Munkelivs Kloster (Munkelivsb. S. 79).
«) Margrete omtales som dsd i Biskop Arnes Brev af ste Novbr. 4307, vip!,
«orv. 11. 88; i 1308 gjorde Bjarne Erlingsssn sit eget Testamente, hvilket
nedenfor ncermere skal omtales, og i dette ssjenkede han Gaver for sin Hustru
Margretes og sin Ssn Andres’s Sjcrle; Andres Vjarnesftns Dsdsdag an
fpres i det nys ncevnte Kalendarium, nemlig den 4de Juli; Aaret kjendes ej.
’) Moderen, Fru Gyrid Andresdatter af Stovreim, maa have vceret en myndig
Dame; man seer saaledes af Vidnesbyrdet af LteFebr. 1309, vipi. «orv. 11.
93, at hun i 4 Aar havde bestyret sin Brodersftns Gregorius Andresstns
Gods, saa meget mere bestyrede hun vel fin egen Sons. Da hun selv ikke
blev gift med Vidkunn ftrend efter August 1291, kan Erling ej vcere ftd
fer 1292.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free