Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
Kong Philip af Frankrige Kong Haakons Msnster.
dier l) ; udentvivl havde allerede Thore Haakonsssn studeret der ; om Bjarne
Lodinsssn, der selv kaldte sig Magister og Professor i Civilretten, er det vist,
at han havde studeret og promoveret i Paris kort sagt, man kan med
temmelig Sikkerhed antage, at enhver af deNordmcrnd, der paa denne Tid
havde tilegnet sig stsrre juridisk Dannelse, end man hjemme kunde opnaa,
havde tilegnet sig den i Frankrige, og at der overhoved neppe gik noget
Aar hen, uden at enten Nordmcend, efter fuldfsrte Studier, kom tilbage
fra Paris, eller andre droge derhen for at begynde Studeringerne. Mel
lem Norge og Frankrige herskede saaledes den mest levende Forbindelse,
og man kan ikke tvivle om, at man i Norge var vel underrettet om og med
spendt Opmerksomhed fulgte alle de merkelige Forandringer, der fra Lud
vig den helliges Tid indtraadte i Frankrigs indre politiske, sociale og ad
ministrative Forhold, og som netop mest af alle maatte interessere de
Retslcerde og Retsstuderende, for hvilke derved en viid Mark aabnedes
til at erhverve Rigdom, Wre og Indflydelse. De maatte med egne
Ojne have seet, og end mere med Beundring havde hsrt omtale, hvorle
des Moend af ringe Herkomst, som Peter la Flotte, Villjam Nogaret
Gnguerrand af Marigny, Villjam af Plasian og flere ved sin Rets
lardom og Forretningsdygtighed havde hoevet sig til Ridderverdigheden
og Scedet i det kongelige Raao ; enkelte af disse Mcend torde vel endog
i sin Tid have vceret deres Medstuderende og personlige Bekjendte.
Gjennem dem kunde Kong Haakon faa den nsjagtigste Besteed om, hvor
ledes Kong Philip netop ved at omgive sig med flige „Lovriddere"
(mi!it6B Mei-gti) okevglikrs sn wix) og ved at fremdrage Borgerstanden
fik den mægtige Leensadel holdt i Underdanighed, Bestyrelsen centraliseret
og den kongelige Myndighed udvidet, og efter hvad vi allerede kjende til ham
og hans Regjeringsprinciper, er det ikke at tvivle paa, at denne Fremgangs
maade fandt hans hojeste Bifald og blev, saavidt Omstcendighederne tillode
det, hans Monster. Afstanden mellem Frankrige og Norge var stor nok til
at de glimrende Sider ved Philips Regjering kunde fremtrcede i sin fulde
Glands, medens Skyggesiderne, de mange Uretferdigheder og virkelige Ure
deligheder, han tillod sig, ikke bemerkedes. Haakon havde selv ikke seet det
franske Regjeringsvcrsen i dets umiddelbare Ncerhed, og de Tilhcengere af
l) Det siges udtrykkeligt i Laurentius Saga Cap. 45 at Magister Aake lcenge
havde vceret udenlands ved Studium.
’) Bjarne kalder sig i Stilstandsacten til Hegnesgavl Mi-i8 civilis piofess«,’,
se ovf. S. 230; Nlimkrpniken siger om ham (thi at det er ham, der menes med
Nordmanden Hr. Varna, er aabenbart), at hans Navn var strevet i Paris,
og at han var „en Mester i boglig Lårdom" (boklist).
’) Viljam af Nogaret havde vcrret „pi-otLszor .jui-i»" og Underdommer, siden
var han bleven adlet, optaget i Raadet, og gjort til Ridder.
H Se Ducange, Artiklen „Nilitos litersti".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
