- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
483

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

483
1308. Den store Reform-Retterbod fra Tunsberg.
øjekast kunde det synes besynderligt at Kongen eller Aake Cantsler, der
dog sikkert havde det i sin Magt at ordne det Hele som de fandt for
godt, ikke gjorde Mariekirken i Oslo til det fornemste af Capellerne og
Provsten ved dens Capitel, altsaa Cantfleren selv, til Magister Capella
rum. Man kan vel heller ikke tvivle M, at Aake helst havde snstet
det saaledes, men Forholdene tillode det aabenbart ikke. Apostelkirken i
Bergen var, om ikke egentlig som Kirke, dog som Scedet for et anseet
Chorsvrsore-Collegium, meget celdre end Mariekirken i Oslo ; de fleste af
Capellerne laa i dens Ncerhed, og desuden betragtedes vel Bergen endnu
som en fornemmere Stad end Oslo, da den i saa lang Tid havde vceret
Landets verdslige Hovedstad og Kongernes fornemste Residens. Denne For
rang kunde man ikke oversee uden maastee at vcette Uvilje. Desuden
fik Aakes Ferd herved saa meget mere Udseende af at vcere uegennyttig.
Cantslerverdigheden, som,han indehavde, holdt ham dog allerede noksom
stadeslss for dette Offer, sm det kan kaldes saaledes, og vi ville senere
erfare, hvorledes den endog kort efter udtrykkeligt forenedes med Provste-
Gmbedet ved Mariekirken.
Den 17de Juni, i Tunsberg, lod Kong Haakon den vigtige For
ordning udgaa, hvorved de fornemste af ham tilsigtede Reformer og sv
rige Foranstaltninger indfsrtes ’). Der synes ikke at have vceret sam
menkaldt noget Hsvdingemsde i den Anledning, saa meget mindre som
det netop var St. Votolfs Dag, da Lagthingene holdtes rundt om i hele
Norge, og de fleste Hsvdinger saaledes rimeligviis vare der tilstede. Der
ncevnes ikke en eneste gejstlig eller verdslig Herre som samtykkende eller
medbeseglende ; ej engang nogen Cantsler eller Mceccmtster sees at have
sat det kongelige Segl for, men dette siges kun simpelt hen at vcere
steet „i Kongens egen Ncervcerelse", hvad enten nu Aake Cantsler ikke
endnu var kommen tilbage fra Frankrige eller ej var tilstede i Tuns
berg; den eneste, som ncevnes, er Klerken Thorgeir TovessW, der strev
Forordningen. Kongen synes saaledes at ville have haft denne Act
alene betragtet som en Hirdsag, der kunde afgjsres ved hans egen Magt
fuldkommenhed og ikke vedkom den almindelige Lovgivning. Paa den
Maade maa den ogsaa vcere bleven betragtet af hans Mcend, thi man
erfarer ikke andet, end at hans Befalinger lystredes uden nogen Protest,
i det mindste ingen af Betydenhed. I Indledningen til Forordningen
paaberaaber Kongen sig som Grund til dens Bestemmelser, „den Frem
ferd, adskillige Mcend i hans og hans Broders Barndom og nu en
mende efter „Mus" „6ominu3 ?mno«, se Aftrykket efter Vartholiniana i
Thorkelins H,n»!ecw og vipl. 3v.
’) N. gl. L. !!l. No. 25 S. 74 og 224, jfr. ovf. S. 375-378.
31*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free